115-års jubilæum og Årets Klubleder

06-08-2016 13:24

Fredag den 13. maj fejrede Fyens Rideklub sit 115-års jubilæum, og meget passende er rideklubben desuden udstyret med Lene der netop i år har modtaget prisen for Årets Klubleder ved Dansk Ride Forbunds Repræsentantskabsmøde

Copyright Ridehesten.com
Lene U. Kruse som Årets klubleder

Lene U. Kruse er ikke ny i Fyens Rideklub, faktisk er hun nærmest fast inventar i klubben, hvor hun har huseret de sidste 17-18 år. Og det var en tilfældighed at Lene endte i Fyens Rideklub, for i sin tid blev hun lokket med af nogle skoleveninder, og så har Lene ellers hængt ved lige siden: – Jeg startede herude i sin tid med at hjælpe til i stalden, med undervisning og senere bestyrelsesarbejde, fortæller Lene om sin opstart ved Fyens Rideklub. Efterfølgende blev hun ansat ved klubben i en kort periode som staldansvarlig, men grundet en gammel ulykke var Lene ikke i stand til at holde til jobbet grundet de fysiske udfordringer.

– I dag sidder jeg som kasserer i bestyrelsen og har siddet her de sidste 16 år, forklarer Lene om sin nuværende tilknytning til Rideklubben der i år desuden kan fejre imponerende 115-års jubilæum.

Har du fået lyst til at læse mere om Lene og Fyens Rideklub, så kan du se hele artiklen i augustnummeret af magasinet Ridehesten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner