2,9 mio dkk for plettet springføl

15-06-2026 11:36
Avl

Den plettede springhingst J-Nius V.V. Z har igen i år leveret et enestående auktionsresultat ved salg af hingsteføllet Joppe AR Z, der fik hammerslag ved 386.000€ på Flanders Foal & Embryo Auction

Copyright Ridehesten.com
Joppe AR Z. Foto: Flanders Foal & Embryo Auction

Zangersheide-hingsten J-Nius V.V. Z har gjort det igen. Sidste år stod han som far til det dyreste springføl nogensinde på auktion, da købere fra De Forenede Emirater betalte 402.000€ for hingsteføllet C-Bra van het Bokt (mf: Conthargos), der er helplettet som sin far.

Lørdag aften den 13. juni 2026 gentog hele scenariet sig på Flanders Foal & Embryo Auction,  da købere fra De Forenede Emirater efter en budduel med en ungarsk byder betalte 386.000€ for det helplettede hingsteføl Joppe AR Z (mf: Fantomas de Muze) tilhørende opdrætteren Annelore Roegiers. Føllet er trukket på samme hoppestamme som Lauren Houghs tidligere tophest Quick Study og den kendt linjegrundlægger Le Tot de Semilly.

Opdrætteren Annelore Roegiers, der meget passende havde klædt sig i prikkede bukser, var meget bevæget og kunne næppe tro, at hendes føl netop havde indbragt 386.000 euro svarende til ca. 2,9 mio. dkk. I et interview ved auktionen lørdag aften fortalte hun, at betragter det som en belønning oven på alt det uheld, hun også har oplevet i sit liv.

 

Hvem er J-Nius V.V. Z?

J-Nius V.V. Z er en belgisk født Zangersheide-registreret hingst på syv år, som er opdrættet af Evelyne Van Vreckom, der driver Stud V.V. Han er efter Little Indian/ Ugano Sitte/ Chacco-Blue. Evelyne Van Vreckom har ejet faren, Little Indian, som hun solgte til USA og havde gemt noget sæd fra. Little Indian er også helplettet (fra sin mor, der bærer appaloosa-blod) og registreret i AES. Hun brugte ham på en af sine gode hopper og fik hingsteføllet J-Nius V.V. Z registreret i Zangersheide.

J-Nius V.V. Z er siden kåret i Zangersheide og er mildest talt blevet meget populær uden at være særlig imponerende i hverken type, afstamning eller springformåen. Han laver hvert år så mange føl, at det der helt sikkert er basis for mange plettede heste i den europæiske springhesteavl, og mon ikke de højeste priser er med til at fastholde hans popularitet hos avlerne.

Læs også

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner