2. guldmedalje til Merrald

03-07-2011 13:02

Signe Wiese

NM Middelfart | Nanna Skodborg Merrald og Millibar holdt stilen fra fredag og tog endnu en guldmedalje ved de nordiske mesterskaber i Middelfart. Også sølvet gik til Danmark, mens bronzen gik til Sverige

De danske ryttere red på banen som de sidste i klassen, og indtil de sidste to ryttere førte svenske Marina Mattsson på Beckham, der efter er flot ridt var blevet honoreret med 71,175. Danske Anna Zibrandtsen red på banen som den 2. sidste i klassen og vist et program med god sværhedsgrad og flot tilpasset kür-musikken blev det en score på 75,450% og en foreløbig 1. plads. 1. pladsen holdt dog kun indtil Nanna Skodborg Merrald og Millibar havde redet deres program. Smukt udført, og perfekt redet til musikken blev Nanna honoreret med 76,800% og fik bl.a. tildelt 80% for kunstneriske indtryk fra to af dommerne og dermed var endnu en guldmedalje i hus. Svenske Marina Mattson sluttede med bronzemedaljen, mens 4. og 5. pladsen gik til Danmark med henholdsvis Kathrine Sumborg Christensen/Rohmario og Nanna Bronnée Madsen med Skjoldsgaard Monte-Vo. Med denne sidste guldmedalje har de danske juniorryttere ligesom ponyrytterne gjort rent bord ved dette års nordiske mesterskab og taget guldet i begge de individuelle konkurrencer og i hold-konkurrencen. Se alle resultater via linket til højre.

Links

Christine Krogh Frausing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Christine Krogh Frausing