20 års tro tjeneste - Hedensted Rideklub fejrer Morten Christensen

03-06-2022 19:12

Christine Krogh Frausing
Skribent

Onsdag denne uge stod på fejring af Morten Christensen, der stolt kan sige, at han har været klubbens trofaste springundervisning igennem 20 år

Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Onsdag d. 01-06-22 stod i fejringens tegn på Hedensted og Omegns Rideklub. 
Mange mennesker var samlet for at overraske og lykønske klubbens trofaste springunderviser, Morten Christensen, gennem 20 år. I 2001 blev Morten ansat på Hedensted Rideklub, og har lige siden været et kendt ansigt på stedet.  

Copyright Ridehesten.com
Til klubbens årlige nytårskur var Morten blandt andet vinderen af rideklubbens flidspokal 2021. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen


Grundet Corona var det ikke muligt at fejre Morten sidste år, hvor 20-års jubilæet lød, og derfor anede han heller ikke uråd, da han ligesom alle andre onsdags-springtimer sluttede af med at gå i cafeteriet til den sædvanlige kage-hygge. Hvad han ikke vidste var, at der ventede ham omkring 50 tidligere ryttere, nuværende ryttere samt forældre, for at fejre ham. 

Copyright Ridehesten.com
Morten fik en flot gave lavet af DK Rosetter med ham selv i profil. Foto: Privat

HDRs Venner, som er en støtteforening i klubben, var vært ved denne reception, og for dem var der ingen tvivl om, hvorfor Morten skulle fejres på denne dag. 
– På trods af fuldtidsjob i Hedensted Kommune, finder Morten altid tid til at hjælpe sine ryttere frivilligt til stævner. Han står altid klar til at hjælpe, uanset om det er en søndag til højdespring, en dressurbane der skal bygges før et stævne, hjælp til ridelejr og andre arrangementer klubben afholder. Morten holder aldrig fri, heller ikke i ferier, helligdage m.m. Man er altid velkommen til at komme ud og få undervisning hos ham, hvis behovet opstår. Morten er en rigtig ildsjæl for rideklubben, og vi håber på mange flere år med ham endnu på Hedensted Rideklub. Indtil videre skal der lyde et kæmpe tak til Morten og hans engagement for ridesporten. 
 

Charlotte Kusk Berwald

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Charlotte Kusk Berwald