3. runde af ECCO Cup i Holte Rideklub

26-09-2013 08:22

Holte Rideklub afholder B-stævne for ponyer med tredje runde af ECCO Cup i kommende weekend med begyndelse i morgen

Holte Rideklubs B-stævne for ponyer med tredje runde af ECCO Cup den kommende weekend den 27–29. september starter fredag morgen kl. 10.00 og forventes at slutte søndag ca. kl. 19.00.

Arrangørerne har fået rigtig god opbakning fra en del sponsorer, så der bliver fine ærespræmier i alle klasser. De fleste af landets bedste ponyer og ponyryttere deltager, så der forventes at blive meget flot ridning at se på.

Søndag afholdes B- og A-finalerne i Kür, så det bliver muligt at se Kür-ridning fra kl. 8.00 til ca. kl. 15.00, hvorefter dagen sluttes af med en PRI med 28 deltagende ekvipager. Startlister kan findes på LIVE, og yderligere information om stævnet kan findes på HRK’s hjemmeside.

Få en snak med ponylandstræneren i dressur 
Starter du landsstævner, og vil du evt. have et råd til at komme videre, eller har du, dine forældre eller træner andre spørgsmål indenfor ponydressuren eller gode ideer og forslag, så tag en snak med Jette Nevermann Torup i Holte. Hun står rådighed for en personlig snak ved LEKTIECAFEEN, der vil være opstillet i cafeteriaet i Holte Rideklub, efter sidste rytter i Kat. II fredag den 27. september fra kl. ca. 12.00 til ca. 13.00.

 

Kilde: Pressemeddelelse og DRF.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen