Åbent hus på Følle Strandgaard

02-04-2024 11:48

På søndag den 7. april slår ponystutteriet Følle Strandgaard dørene op til hingstefremvisning og præsentation af andre spændende ponyer

Nyheden fortsætter efter annoncen

Indehaver af ponystutteriet Følle Strandgaard, Marie Louise Ebdrup, indbyder til åbent hus søndag den 7. april 2024 kl. 13.00, hvor daglig leder Ellen Birgitte Farbrot sammen med sine kollegaer vil fremvise de ponyhingste, som Følle Strandgaard tilbyder i den forestående avlssæson.

I tilgift til stationens etablerede og populære dressurponyhingste gælder det også flere 3-års hingste og heriblandt de to nyindkøbte, Delacroix AT e. Dating AT/ Dance Star AT og Dante AT e. Dreidimenstional AT/ Dating AT.

Copyright Ridehesten.com
Mewtation. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Følle Strandgaard præsenterer desuden to nye avlshopper af allerbedste afstamning; en helsøster til D-Gold AT og tredjebedste hoppe til eliteskuet i Lienen 2023, D-Wonder AT e. D-Gold AT/ D-Day AT.

Herudover vil der også være en præsentation af stutteriets salgsponyer samt mulighed for at besøgte staldene og møde både hingstene og salgsponyerne.

Inden du møder op på Svanevej 1, 8410 Rønde, kan du tage et kig på den samlede hingstekollektion for inspiration. Hingstestationen åbner den 1. april.

Copyright Ridehesten.com
De Viano. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen