Agria-mesterskabet flyttet til Vilhelmsborg

02-10-2020 18:47

For blot få dage siden var DRF og Fredericia Sportsrideklub nødt til at aflyse årets indendørs Agria DRF-mesterskab i springning for pony og children, idet Sydøstjyllands Politi vurderede, at set-uppet i Fredericia ikke kunne leve op til de gældende COVID-19-restriktioner. Nu kommer Vilhelmsborg mesterskabet til undsætning

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efterfølgende har vi haft løbende kontakt med World Cup Herning ApS, som efter at have været i tæt dialog med det lokale politi har tilbudt at afholde mesterskabet på Vilhelmsborg. Derfor kan mesterskabet nu alligevel afvikles, og vil således løbe af stablen på Vilhelmsborg i weekenden den 9.-11. oktober.

Nyheden fortsætter efter annoncen

På Vilhelmsborg er der tilskuerfaciliteter, som gør, at stævnet kan afvikles forsvarligt under de gældende restriktioner, hvilket bl.a. indebærer, at man kan sikre at tilskuere/publikum i det væsentlige er siddende. Derudover tager stævnearrangøren flere forholdsregler såsom f.eks. at kræve brug af mundbind under hele stævnet. DRF har fuld tiltro til, at World Cup Herning ApS kan sikre en god og sikker afvikling af årets mesterskaber for de unge springryttere, og vi skylder dem en stor tak for at træde til i 11. time.

Refundering, tilmelding, etc.
Er du én af dem, der var tilmeldt stævnet i denne weekend i Fredericia, får du automatisk dit indskud retur via det betalingskort, du benyttede ved tilmelding. Alle der ønsker at deltage i mesterskabet, når det afvikles på Vilhelmsborg i næste weekend, skal melde til igen via de nye propositioner på Go!. Har du efter aflysningen af mesterskabet tilmeldt dig Nord-Vest Box Cup, men vil du hellere ride mesterskab, skal du senest mandag den 5. oktober kl. 8 sende en mail herom til spring@rideforbund.dk, så vi kan nå at foretage de nødvendige justeringer.

/DRF.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen