Akeem Foldager har gjort sit comeback på konkurrencebanerne siden salget til den amerikansk-boende dansker Charlotte Jorst i februar 2015. Ekvipagen Jorst/Foldager vandt i weekenden en Grand Prix ved et stævne i Californien
Akeem Foldager med sin daværende rytter, Andreas Helgstrand, ved en præmieoverrækkelse
Akeem Foldager tilbage i konkurrence. Akeem Foldager har gjort sit comeback på konkurrencebanerne siden salget til den amerikansk-boende dansker Charlotte Jorst i februar 2015. Ekvipagen Jorst/Foldager vandt i weekenden en Grand Prix ved et stævne i Californien.
Mens heste-Danmark havde fokus rettet mod Odense Horse Show havde en tidligere dansk landsholdshest, Akeem Foldager, sin konkurrence-debut under sin nye rytter, Charlotte Jorst – parret vandt en Grand Prix med 72,7% ved Spirit Equestrian-stævnet, Californien. “Jeg havde en fantastisk dag i dag,” udtalte Charlotte Jorst efter konkurrencen. ”Akeem var så nervøs at han svedte, men ét minut inde i programmet besluttede han sig for at det nok skulle gå.”
”Akeem og jeg skridter masser af ture så godt som hver dag, blandt andet for at holde ham glad og i god form – han er blevet vandt til både vand, bjerge og golfspillere nu,” fortæller Charlotte Jorst. Ekvipagen trænes af Günter Seidel.
Akeem Foldager e. Akinos/Loran var i Danmark trænet og startet i konkurrence af Andreas Helgstrand og ekvipagen var på det danske landshold ved EM i Herning 2013.
Følg Charlotte Jorst på facebook
/Eurodressage