Alexander Helgstrand gør comeback og ender som nummer fem til EM

11-07-2021 11:45

Christine Krogh Frausing
Skribent

De danske juniorryttere har netop redet deres freestyle, hvilket betyder at det individuelle EM for juniorryttere er afgjort. Alexander Yde Helgstrand løber med 5. pladsen, og fortæller, at det har været nogle hektiske dage i Spanien 

Copyright Ridehesten.com
Alexander Yde Helgstrand og Grevens Sa' Va Foto: Ridehesten / Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Alexander Yde Helgstrand og Grevens Sa' Va e. Blue Hors Soprano/Blue Hors Romancier (opdr. Svend Skov Poulsen og Dorit Greve), slutter samlet set på 78.810%, hvilket rækker til en 5. plads ved det individuelle EM i dressur for juniorryttere i Spanien.

Se resultatet her. 

– Vi kom jo ikke så godt fra start her ved stævnet, så det har været et par hektiske dage, hvor vi har skulle prøve lidt forskellige ting af for at få vores ture til at lykkes, fortæller Alexander Helgstrand. 

Ekvipagen havde langt fra en drømmestart på EM, da de i holdkonkurrencen red til 61.394%. Men sikke et imponerende comeback! Læs mere her.

– Jeg er bare utrolig glad for at slutte af på en god tur, siger Alexander, der lyder utroligt lettet da Ridehesten fanger ham på telefonen. Han tilføjer også, at det har været en enormt lærerig tur ved EM.  

Nyheden fortsætter efter annoncen

De danske piger, Frederikke Gram Jacobsen med  Ryvangs Zafina e. Blue Hors Zack/Come Back II (opdr. Alex Dyrgaard) og Annabelle Rehn på Vestervangs Garson e. De Noir/Ragazzo (opdr. Martin Klavsen) går heller ikke tomhændet hjem fra EM for juniorer. 

Copyright Ridehesten.com
Annabelle Rehn, Frederikke Gram Jacobsen og Alexander Yde Helgstrand til præmieoverrækkelse i går. Foto: Privat

Frederikke Gram Jacobsen bliver placeret lige efter Alexender, og indtager altså derfor 6. pladsen med ikke mindre end 77.530%. Annabelle fik redet sig til en flot 8. plads med en samlet score på 76.010%. 

Jeg er bare utrolig glad for at slutte af på en god tur, siger Alexander Helgstrand

Vinderen af EM guldet blev tyske Lucie-Anouk Baumgürtel og Zinq Hugo FH e. Spielberg / San Remo, der med intet mindre end 82.045% samlet, kan kalde sig europamester blandt juniorryttere. 

Om lidt er det ungrytterne der skal ride freestyle. Følg med i resultaterne her

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen