Georgia Timmermann
På et distriktsmøde i Distrikt 10 sidste uge, hvor Ridehesten deltog, var et af emnerne blandt de fremmødte klubrepræsentanter manglen på frivillige kræfter til afvikling af ridestævner. Det er en udfordring, mange rideklubber står overfor, og som fortjener at blive taget alvorligt.
Ridestævner er nemlig meget mere end konkurrencer. De skaber aktivitet, tiltrækker ryttere, styrker fællesskabet og giver klubberne mulighed for at udvikle sig. Men uden frivillige til at løfte de mange praktiske opgaver kan det blive svært at få stævnerne til at hænge sammen.
Et fælles ansvar – og en fælles mulighed
I mange rideklubber er frivillig hjælp allerede en del af hverdagen. Nogle steder forpligter opstaldere sig til at hjælpe et bestemt antal timer om året på arbejdsdage eller ved stævner, mens andre har regler om at opstaldere, der starter klubbens interne stævner, også skal hjælpe et bestemt antal gange om året. Det er en måde at fordele ansvaret på, men måske kan der gøres endnu mere for at organisere hjælpen og gøre det lettere at være frivillig.
For der er mange opgaver, som skal løses, før et stævne kan fungere. Der er brug for skrivere ved dressurbanerne, speakere, parkeringsvagter, banepersonale og hjælpere i sekretariatet. Nogen skal samle møg på banerne, hjælpe med praktiske opgaver og sørge for, at både ryttere og publikum får en god oplevelse.
Ikke alle opgaver kræver stor erfaring med stævneafvikling. Nogle kræver blot, at man møder op, får en introduktion og har lyst til at hjælpe. Det bør udnyttes langt bedre.
I Distrikt 10 er man allerede begyndt at tage initiativ til et netværk, hvor interesserede kan melde sig som frivillige og hjælpe ved stævner på tværs af klubberne i distriktet. Det er et konkret eksempel på, hvordan man kan samle kræfterne frem for at lade hver klub stå alene med udfordringen.
Hvad nu, hvis vi hjalp hinanden på tværs af klubberne?
Forestil dig, at en klub mangler to skrivere, en parkeringsvagt eller ekstra banepersonale til et kommende stævne. I stedet for at forsøge at finde alle hjælperne blandt egne medlemmer kunne klubben efterlyse hjælp gennem et fælles netværk.
Nogle frivillige har måske kun tid et par gange om året, mens andre gerne vil hjælpe oftere. Nogle har mange års erfaring, mens andre gerne vil lære nyt. Med en fælles oversigt over frivillige og deres interesser kunne det blive lettere at matche de rette mennesker med de konkrete opgaver.
Det ville samtidig kunne styrke dialogen mellem klubberne og skabe nye relationer på tværs af ridesporten.
Fra lokalt initiativ til landsdækkende fællesskab
Måske kunne idéen udvikle sig til et landsdækkende frivilligkorps. Et digitalt fællesskab kunne gøre det muligt for klubber at efterlyse hjælp til bestemte stævner, mens de frivillige selv kunne vælge opgaver, datoer og den afstand, de var villige til at rejse.
Et sådant korps skulle ikke erstatte klubbernes eget ansvar for at engagere medlemmer, opstaldere og forældre. Det skulle være et supplement og et sikkerhedsnet, når det er svært at få alle poster besat.
Netværket kunne suppleres med sociale arrangementer, eksempelvis to årlige frivilligmøder eller -fester, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer, lære hinanden at kende og blive anerkendt for deres indsats. Måske kunne man også indføre en særlig frivilligpris i det landsdækkende frivillige korps med inspiration fra Frivilligpokalen eller Ildsjælen i Ridesporten.
Sponsorer kan styrke frivilligheden
Samtidig kunne sponsorer spille en vigtig rolle i at styrke fællesskabet omkring ridesporten. En lokal restaurant kunne eksempelvis bidrage med maden til en frivilligfest, mens andre lokale virksomheder kunne sponsorere beklædning med fælles logo.
Flere klubber i Distrikt 10 har allerede etableret deres eget sponsorudvalg, som er dygtige til at opsøge sponsorer og skabe lokale samarbejder. Måske kunne erfaringerne herfra inspirere til et fælles sponsorudvalg under et landsdækkende frivilligkorps, der kunne hjælpe med at finde samarbejdspartnere på tværs af klubber og distrikter.
Et eksempel fra en lokal forening viser, hvordan unge udøvere selv kan være med til at skaffe sponsorater. Her blev de unge sendt ud for at opsøge lokale virksomheder og præsentere deres ønsker og behov. Det resulterede i sponsorater, der kom både eliten og bredden til gode.
Måske kunne der tænkes på samme måde i ridesporten. Unge ryttere, engagerede medlemmer og frivillige kunne være med til at skabe relationer til det lokale erhvervsliv og vise, hvad støtten faktisk bidrager til. For det handler ikke kun om at skaffe sponsorater, men også om at investere i et levende klubmiljø, hvor børn og unge lærer ansvar, samarbejde og respekt for både dyr og mennesker og finder venskaber og et fællesskab, der rækker langt ud over ridebanen.
På den måde kan et fælles frivilligkorps blive mere end en løsning på manglen på hænder til stævner. Det kan også blive en platform for samarbejde, anerkendelse og nye muligheder for hele ridesporten.
Mund til mund kan skabe et stærkt fællesskab
Hvordan finder man de første ildsjæle, der vil være med til at etablere et digitalt, landsdækkende frivilligkorps? Måske skal man begynde blandt de mennesker, der allerede lægger mange timer i større stævner og andre arrangementer i ridesporten. De kender sporten, de ved, hvad der kræves og har ofte et stort netværk. De kan gå forrest, tage initiativ til at få gruppen etableret og række ud til andre, som de mener kunne være gode kræfter i fællesskabet. På den måde kan de første initiativtagere hver især være med til at finde nye deltagere, som igen kan invitere andre med. Sådan kan et digitalt frivilligkorps vokse gennem personlige relationer og gradvist samle hjælpere fra hele landet.
Hjalte brænder for frivillighed
Hjalte Borchers Sørensen er frivillig i ridesporten af flere årsager.
– Jeg er frivillig, fordi man får tingene til at køre, således publikum får en god oplevelse, fortæller han. Derudover fremhæver han muligheden for at møde mange nye mennesker og blive en del af fællesskabet omkring ridesporten.
Hjalte har været frivillig siden EM i Herning i 2013, og fra 2017 tog hans frivillige engagement for alvor fart. Siden har han blandt andet været frivillig ved World Cup, Dansk Varmblods Hingstekåring, VM i 2022 og DM i 2026. Derudover har han bidraget ved arrangementer som Følauktionen og Christmas Show.
– Som frivillig møder man mange forskellige mennesker på tværs af ridesporten. Det er alt fra rideskoleeleven, der skal starte sit første stævne, til de professionelle, der lever af sporten. Man møder også avlerne, som er med til at sikre, at der hele tiden kommer nye heste frem i sporten. Som frivillig styrker man også sine kompetencer og lærer at samarbejde med andre frivillige. Samtidig opbygger man netværk og skaber forbindelser på tværs af sporten. Hvis man har erfaring som frivillig, kan man også lære nye frivillige op, som gerne vil være en del af fællesskabet, fortæller Hjalte Borchers Sørensen
