Downtown er ny verdensmester for 5-års (VIDEO)

29-08-2021 11:14

I et stærkt felt af 5-års er det i dag blevet til endnu en guldmedalje til en DV-hest, da Hesselhøj Downtown og Jeanna Högberg vandt finalen her i Verden i formiddag. Global Player var blot et mulehår fra en medalje

Copyright Ridehesten.com
Sådan ser en verdensmester ud: Svenske Jeanna Högberg for Danmark på DV-hingsten Hesselhøj Downtown. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Kl. 10.58: Den svenske Helgstrand-rytter Jeanna Högberg har for det danske hold netop leveret et pragtpræstation med DV-hingsten Hesselhoej Down Town e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Zack (opdr. Hans Jørgen Hoeck) og har scoret intet mindre end to 10-taler og har nu taget føringen med 9,7! Hør dommernes kommentarer sidst i videoen.

Kl. 10.47: Hannoveranerhingsten Damaschino e. Danone/ Fidertanz har netop fået 10 for trav og besidder lige nu tredjepladsen.

Copyright Ridehesten.com
Avlshingsten Las Vegas og Franka Loos. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.

Kl. 10.09: KWPN-hingsten Las Vegas e. Ferdeaux/Wynton har scoret finalens første 10-tal for skridt og har lagt sig på andenpladsen efter Global Player.

Copyright Ridehesten.com
Tophøjs Diadora præsentede sig særdeles godt i dag, men desværre indløb der i galopprogrammet nogle dyre fejl. Rytter er spanske Eric Guardia Martinez. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.

Kl. 10.11: DV-hoppen Tophøjs Diadora e.  Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Don Romantic, opdrættet og ejet af Anette Nilausen og Niels-Jørgen Johansen, kom på banen med sin spanske rytter Eric Guardia Martinez og imponerede med et flot og flydende ridt, indtil der i galopprogrammet indløb nogle ærgerlige fejl, som kostede meget dyrt i karaktererne for galop og ridelighed. Hør dommernes kommentarer sidst i videoen.

Copyright Ridehesten.com
Global Player og Eva Möller kun 0,02 point fra medalje. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Kl. 09.59: Tyske Eva Möller og den danskavlede Global Player e. Grand Galaxy Win/ Blue Hors Don Schufro er muligvis på medaljekurs. De har taget trods et par småfejl taget en overlegen føring med et resultat på 92,6. Dommerne belønnede Henrik Hansens opdræt med 9,5 for trav, skridt, galop og kapacitet, men trak hesten i ridelighed pga. fejlene, hvor Global Player bl.a. faldt ud af kontragaloppen. Hør dommernes kommentarer sidst i videoen.

Copyright Ridehesten.com
Første ekvipage i 5-års finalen i dag var Dennis Kjær og Polka Fascination M. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.

Kl. 08.42: Den danske berider Dennis Kjær har her til morgen haft æren af at åbne finalen for 5-års heste ved UVM i dressur i Verden sammen med guldmedaljehoppen Polka Fascination M e. Fürstenball/ Sandro Hit, der opdrættet og ejet af Sanne Mathiasen. Parret lykkedes med at levere en absolut hæderlig præstation, hvor hoppen særligt fik vist sin lette og elegante trav og smidige, jordvindene skridt. Der indløb et par små fejl ifm. galopovergange, men der lød masser af ros fra dommerne, hvor danske Susanne Baarup Christensen i dag sidder ved C og er klassens kommentator. Hør dommernes kommentarer sidst i videoen herunder:

Følg klassens resultater.

 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen