Allerupgaards Fantastique blev solgt på et døgn

13-02-2022 18:41

Christine Krogh Frausing
Skribent

Militaryhesten Allerupgaards Fantastique blev solgt igennem Ridehesten.com på blot et døgn. Juniorrytter Caroline Larsen fortæller, at hun slet ikke var i tvivl

Copyright Ridehesten.com
Caroline Larsen og Allerupgaards Fantastique. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Allerupgaards Fantastique på bare 7 år var udtaget til UVM i military sidste år. Hoppen der er efter Favorit Ask med Contendro I til morfar, var ejet og redet af Casper Rasmussen fra Odense. 

– Jeg vidste allerede da jeg havde taget mit første terrænspring med hende, at det var lige netop denne hest jeg skulle nå mine drømme med [Caroline Larsen]

Da det begyndte at knibe med tid og plads, måtte der sælges lidt ud, og her valgte Casper at bruge Ridehesten.com's salgsdatabase. 

– Ridehesten.com bliver set af mange, og det var derfor et oplagt valg da jeg besluttede at sælge ud, fortæller Casper Rasmussen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Søndag aften d. 23 januar blev hoppen sat til salg, og der gik ikke mange minutter før Caroline Larsens mor ringede til Casper. Mandag over middag tog de turen fra Sjælland, for at se og prøve Allerupgaards Fantastique, og Caroline var slet ikke i tvivl.

– Jeg havde egentligt sagt jeg ikke ville have en hoppe, men Fantastique var den perfekte juniorhest. På trods af hendes kun 7 år, er hun mega sej og modig, og så er hun verdens største nussehoved. 

– Jeg vidste allerede da jeg havde taget mit første terrænspring med hende, at det var lige netop denne hest jeg skulle nå mine drømme med, fortæller Caroline Larsen. 

Caroline håber på at blive en masse erfaring rigere, og forhåbentligt kan Allerupgaards Fantastique indfri hendes ridemæssige drømme. 

Ønsker du også at sælge en hest på Ridehesten.com, så er det nemt og enkelt at oprette din hest. Du kan oprette din annonce her.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen