Amatørryttere tørner sammen i KRAFFT Tour

05-03-2019 09:40

Annika Knudsen Lorentsen

Under Hingstekåring i Herning afvikles finalen af KRAFFT Tour Of Amateurs, her kæmper de springryttere, som har kvalificeret sig under sidste års Christmas Show Warm Up, om den eftertragtede plads ved det prestigefyldte Falsterbo Horseshow i Sverige

Copyright Ridehesten.com
Berit Wheler sidste års vinder - her sammen med blandt andet Jesper Bæk fra KRAFFT. Foto: Ridehesten.com/Nanna Nørgaard

I morgen onsdag afvikles den første runde af KRAFFT Tour of Amateurs ved finalestævnet i Herning. Her konkurrerer 25 håbefulde amatørryttere i den eftertragtede turnering, som er sponsoreret af det svenske foderfirma KRAFFT.

– KRAFFT glæder sig over den store opbakning der er fra rytterne, og deres lyst til at deltage i turneringen. KRAFFT Tour of Amateurs har været en stor succes i Sverige i mange år, og vi glæder os over at turneringen, også er rigtig populær i Danmark. Forhåbentligt bliver turneringen i Danmark, en ligeså stor succes fremover, som den allerede er i Sverige, siger Jesper Bæk, repræsentant for KRAFFT i Danmark. 

Vinderen af KRAFFT Tour of Amateurs finalen i Herning, vinder den eftertragtede plads ved den svenske finale, som afvikles under det anerkendte Falsterbo Horseshow i uge 28.

Konceptet for KRAFFT Tour of Amateurs

KRAFFT Tour er en turnering som er forbeholdt amatørryttere. Ryttere, som opfylder kravene for deltagelse, kæmper under Danish Christmas Show Warm Up om de eftertragtede pladser, som giver dem mulighed for at ride ved Dansk Varmblods hingstekåring i Herning.

Under finalestævnet i Herning rider rytterne to indledende runder i 115 cm springninger. Klasserne afvikles henholdsvis onsdag aften og torsdag eftermiddag. Rytterne rider lørdag en finaleklasse i KRAFFT Arena, finalen afvikles i en 120 cm springklasse. Vinderen af finaleklassen, vinder den eftertragtede plads ved Falsterbo Horseshow 2019.

De her ryttere kan deltage i turneringen

Rytterne har kvalificeret sig ved at deltage i kvalifikationsklasserne ved Danish Christmas Show Warm Up 2018. Her kunne ryttere, der ikke tidligere på året var placeret ved B-stævner i sværhedsgrad 3 eller opefter, deltage. De 25 bedste rytter samlet ved dette stævne, har fået adgang til at deltage ved Dansk Varmblods Hingstekåring og dermed den danske finale i KRAFFT Tour of Amateurs.

Vil du gerne se KRAFFT Tour of Amateurs i Herning, kan du finde tidsplanen for blandt andet disse klasser her.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen