Andreas gæst hos Kanonkongen

07-06-2008 08:22

Annette Boe Østergaard

I går morges optrådte OL-håbet Andreas Helgstrand som den hemmelige gæst hos Kanonkongen i Go’ Morgen P3.

Andreas Helgstrand indledte med lige at slå fast, at der som rytter faktisk kræves mere mod og mandshjerte til at optræde foran 50.000 tilskuere end hos en fodboldspiller, der jo kan gemme sig blandt sine medspillere på banen. Hos Kanonkongen vakte det især begejstring, at Martiné danser til Lady Marmelade ved det mindeværdige ridt til VM i Aarchen 2006. Andreas Helgstrand løftede også sløret for, at vi godt kan forvente en solid omgang rock med bl.a. Pink Floyd til hans OL-program. Helgstrand måtte dog svare benægtende på Kanonkongens spørgsmål om, hvorvidt heste har en musiksmag eller ej, ”men der kan selvfølgelig være lyde i musikken, der kan gøre den enkelte hest nervøs” sagde Helgstrand. Udover stævnet på Broholm og i Aachen fortalte Helgstrand også lidt om Casmir, som han regner med at tage med til OL. På Kanonkongens spørgsmål om, hvad sådan en dansehest koster, sammenlignede Andreas Helgstrand heste med biler i den klasse; "Det er jo liebhaveri, der er ikke mange, der kan uddanne dem, men der er mange, der har råd til dem, så det kan nemt komme op over et tocifret millionbeløb". "Så er det godt, at den ikke er 900% afgiftsbelagt som biler", lød det kækt fra holdet. Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner