Andreas Schou klar til Miami Beach

04-04-2024 10:05

I aften er det tid til spændende springning, når danske Andreas Schou rider på banen ved LONGINES Global Champions Tour of Miami Beach 2024 for første gang

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou i sadlen på Darc de Lux (e. Darco/Contender) til VM i Herning 2022. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.

LONGINES Global Champions Tour of Miami Beach er et prestigefyldt internationalt springstævne, der finder sted på den smukke strand i Miami Beach i Florida. Her konkurrerer verdens bedste ryttere og heste, og i aften skal danske Andreas Schou prøve kræfter med de udfordrende baner i de smukke omgivelser på hans to heste - Darc de Lux e. Darco/Contender og Billy Matador e. Billy Mexico/Animo. 

Copyright Ridehesten.com
Stævnepladsen på Miami Beach. Foto: LGCT.

Med tre kontinenter, 13 lande, 16 destinationer og mere end 36 millioner euro i præmiepenge er LONGINES Global Champions Tour en af de mest prestigefyldte springstævner i verden. Det er en individuel konkurrence, der strækker sig over hele sæsonen og afholdes på unikke destinationer, såsom i Paris med Eiffeltårnet i baggrunden, i Cannes ved det smukke Middelhav, i Monaco med den berømte yacht-havn i baggrunden og i Stockholm på deres historiske olympiske stadium - hvilket også er stævnets eneste stop i Skandinavien. Dette er blot nogle af de unikke destinationer, stævnet strækker sig over, og til slut kulminerer sæsonen med finalen i Riyadh i Saudi Arabien. Du kan se alle stævnets destinationer her. 

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou og Billy Matador (e. Billy Mexico/Animo) til Hingstekåring i Herning 2024. Foto: Ridehesten.com/Kristine B.F. Bojsen.

Andreas Schous første klasse - 140cm - starter i aften, dansk tid kl. 20.30, hvor Andreas og Darc de Lux rider på banen som nummer 6. Næste klasse - 145cm - starter ligeledes i aften, dansk tid kl. 22.55, hvor Andreas og Billy Matador rider på banen som nummer 7

Følg stævnet og resultaterne her, eller se med live på globalchampionstour.com via GCT TV her. 

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner