Andreas Schou og Action Man 4'er i 145 cm (video)

15-05-2022 21:47

Annika Knudsen Lorentsen

Ved det internationale stævne i tyske Redefin lykkedes det Andreas Schou at ride den blot 8-årige Action Man til en topplacering i den 145 cm høje medium-finale, mens både Nicolas og Andreas blev placeret i Grand Prix

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

45 ekvipager var til start i den 145 cm-høje Medium finaleklasse ved det 3-stjernede stævne i Redefin, Tyskland. Her havde Andreas Schou stor succes i sadlen på den blot 8-årige Action Man e. Action-Breaker/ Stakkatol. Ekvipagen kom fejlfrit igennem både hovedrunde og omspringningen, og tiden var god nok til at sikre dem en flot fjerdeplads. 

I samme klasse blev Lars Bak Andersen placeret som nr. 11 med Carayuno e. Carambole/ Matador xx. Ekvipagen var ligeledes fejlfri. 

Danske placeringer i Grand Prix
I den 150 cm høje Grand Prix-klasse som var afslutningen på stævnet. Her blev Nicolas Pedersen placeret på en flot niendeplads. Det gjorde han i sadlen på den 10-årige Tailormade Chacco Coro e. Diable Blanco/ Corofino. Ekvipagens havde en enkelt tidsfejl rundt på banen. I klassen blev Andreas Schou desuden nr. 12 i sadlen på Diacardo BS e. Diarado/ Carthago Z efter en runde med et enkelt nedslag. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I videoen nedenfor kan I se Andreas' tur i 145 cm-klassen med Action Man.

Resultater fra stævnet. 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen