Anky ikke til 2010 WEG i Kentucky

01-06-2010 10:56
Verdens mest succesfulde dressurrytter, hollandske Anky van Grunsven, udmeldte igår, at hun trækker sig fra VM 2010
Copyright Ridehesten.com
Anky van Grunsven siger farvel til topsporten (Foto: Ridehesten.com).

Med meddelelse om, at hun ikke vil deltage ved 2010 WEG i Lexington, Kentucky, skriver den hollandske verdensstjerne sig formodentligt definitivt ud af dressursporten på topplan. Ankys tophest Salinero har været skadet i foråret og denne skader kræver længere tids heling end først antaget og hendes andenhest, hingsten Painted Black, har præsteret noget svingende på det seneste, så Anky anser det for urealistisk, at hun vil kunne nå sit minimumsmålsætning, som er at slutte i den individuelle top fem. Fuldt forståeligt når hun har vundet alverdens mesterskabstitler mangefold. - Det hollandske holds medaljechance reduceres ikke ved, at jeg ikke deltager ved WEG i år. Jeg vil hellere give chancen til en anden hollænder og der er rigtig mange dygtige kandidater til holdet nu, siger Anky, der naturligvis er skuffet over at måtte trække sig på grund af Salineros langvarige skade. For få dage siden fortalte Anky på sin hjemmeside, at Anky Education Center nu er helt klart til at tage elever ind og at en stor del af hendes fremtid vil bestå af undervisning af elever, som kommer til hende på træningsophold.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen