Anne Troensegaard i UVM-finalen

08-08-2014 19:27

For at komme op på femten finalister til morgendagens finale for 5-års her ved UVM i Verden er der som reglementet foreskriver udtaget tre fra B-finalen. Her klarede danske Anne Troensegaard og Litvinenko Sjælstofte skærene

Anne Troensegaard og Litvienko Sjælstofte e. Imperio opdr. Annette Olsen og Søren Rasmussen red sig i dag i finalen via den lille finale, hvorfra tre ekvipager fik adgang til lørdagens finale ved UVM for 5-års heste i Verden. Dermed er dansk avl repræsenteret med to heste i finalen: Sezuan e. Blue Hors Zack og Litvienko Sjælstofte. Det var eller uhyggeligt tæt på, at Sanne Henningsen gik i finalen med Gasolin, der sluttede på den utaknemmelige fjerdeplads lige udenfor top tre, der gav adgang til finalen. Og dagens resultat er endnu mere ærgerligt set i lyset af, at hun i kvalifikationen sluttede på 13. pladsen, og 12 gik direkte i finalen. 
Dagens vinder blev hollandske Emmelie Schltens og Estoril e. Zhivago foran Anne Troensegaard, mens det blev svensk på tredjepladsen, idet vinderen af 5-års championatet i Falsterbo - Revolution e. den danske varmblodshingst Skovens Rafæl opnåede 8,18 points mod Sanne Henningsens 8,14.
Nana Berg Christensen og Lady Gaga e. Quaterback opnåede 7,22 points med travkarakterern på 7,7 som højeste karakter. 

Den amerikanske rytter Matthew Johnson red den danske varmblodshingst Petersborg's Qasanova e. Quaterback fra Henrik Groot i den lille finale. Hingstens imponerede trav- og galopbevægelse udløste hhv. 9,3 og 8,8 fra dommerne, men så blev hingsten i høj grad straffet for sin korte skridt med et 5-tal. Det kostede også i karakteren for kapacitet og parret sluttede på 12. pladsen med 7,52 points. 

Se hele resultatet her

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner