Årets dressurbetonede hoppe 2010

12-09-2010 16:52
Avl
To usædvanligt velgående dressurbetonede hopper blev udtaget til guldringen ved PAVO Eliteskuet, hvor hoppen Sirikit blev hyldet som årets bedste
Copyright Ridehesten.com
Sirikit (Foto: Ridehesten.com).

De to dressurbetonede hopper, der ved gik videre til søndag eftermiddags guldring, fungerede begge exceptionelt godt under deres fremvisning under rytter. Hoppen Sirikit blev fremvist af John Hvalsøe Saul og hoppen Holballes Deeba blev fremvist af Michæl Grønne Christensen. De to hopper, der begge modtog opdrættermedalje i guld, er: Sirikit F: Blue Hors Hotline MF: Blue Hors Don Schufro Opdrætter og ejer: Peter Christensen, 4900 Nakskov Holballes Deeba F: De Noir MF: Resident Opdrætter og ejer: Bianca og Carsten Jefsen, 6470 Sydals Sirikit blev udnævnt som årets dressurbetonede hoppe 2010 og blev af avlsrådgiver Karina Christiansen på dommernes vegne beskrevet som en vidunderlig hoppe med funktionalitet helt i særklasse. Den ædle, højtstillede og elegante hoppe udmærker sig desuden med et stort sadelleje og en ekstremt smidig, stor og rummelig bevægelse med takt, sving og bæring i alle gangarter. En hoppe af international format.

Du kan læse alt om Dansk Varmblod PAVO Eliteskue i næste nummer af magasinet Ridehesten.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen