Det moderløse føl på Vandstedgaard. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.

Forår er føltid, og vi venter spændt på aprilfolingen med termin den 10. april, men den lader vente på sig. Hoppen er som vanligt meget besværet i den sidste del af drægtigheden, går langsomt og søger ikke de øvrige hoppers sociale selskab i folden. Meget sagtmodig, stille og eftertænksomt ludende bevæger hun sig – måske i erindringen om de foregående 12 drægtigheders besvær? Hun fælder kraftig, og de røde hår efterlades i rigt mål på os hestekælere.

De sidste dage er vokspropperne blevet synlige, så folingen nærmer sig. Folingsalarmen er monteret til natten. Forsøgsvis også når hun går på fold om dagen, men ak, seletøjet klarer ikke sandbadene, så hun taber hver gang udstyret på marken. Konklusionen er den, at det kun er natudstyr. Måske skulle det produktudvikles med en form for halerem eller lignende.

Endelig den 16. april – på dronningens fødselsdag – kl. 00.05 titter følhammen ud, og forhovene viser sig. Jeg hjælper hende i veerne, og efter besvær og kraftige blødninger er et meget stort og langbenet hingsteføl kommet til denne verden. 

Allerede abonnent? – Log ind her

Mælkeerstatning og en ammehoppe blev redningen for det moderløse føl. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.