Artiklen der sprang ud af magasinet

29-02-2020 09:17

Magasinet Ridehestens martsnummer er på vej ud til vores mange læsere rundt om i landet. Nu har vi opdaget, at en af de gode artikler om springning - er sprunget ud af bladet!

Copyright Ridehesten.com

Det er altid et puslespil, når vi på Ridehestens redaktion, skal planlægge forløbet af artiklerne i magasinet, inden de bliver sendt til tryk. Hovedbrud og viskelæder er i brug, og nogen gange, heldigvis ikke ofte, så er sætternissen på spil. I det nummer af magasinet, som lige nu er på vej rundt til vores læsere, havde vi faktisk glædet os til at fortælle om en ny forening, SpringDanmark. Ja vi var så begejstrede, at vi satte en henvisning på forsiden. Og så skete der det, der ikke må ske: viskelæderet kom på overarbejde, artiklen blev flyttet, og ikke flyttet ind på siderne til trykkeriet igen!

Derfor, kære læser af magasinet, og alle andre, som er gæster her på magasinets hjemmeside, så kan I her læse artiklen om den nye forening SpringDanmark, der vil støtte op omkring springsporten, som Dressurens Venner gør det på dressursiden. Christian Just Linde har taget initiativ til at oprette foreningen SpringDanmark for den hjemlige springsport. 

Læs meget mere ved at følge linket nedenfor. 

Charlotte Kusk Berwald

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Charlotte Kusk Berwald