Auktion over 12 topheste fra Stutteri Skikkild

01-03-2021 09:21

I december 2020 mistede rideverdenen en dygtig avler. Med en livslang avlerkarriere, stor passion for ridesporten og heste, der har spredt sig over hele verden, var Peter ”Skikkild” Jensen en institution i hesteverdenen. Nu sælges 12 topheste fra Stutteri Skikkild på netauktion hos Campen Auktioner

Copyright Ridehesten.com
Familien Skodborg Merralds Grand Prix-hest Weltliebe er en af mange succesfulde Skikkild-heste, og alle heste på auktionen er beslægtet med Weltliebe. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nu skal Peter ”Skikkild” Jensens sidste heste godt videre til dygtige avlere og ryttere. På netauktionen hos Campen Auktioner kan du finde en samling af ungheste fra 1-4 år samt avlshopper. Hestene kan alle i stamtræet føres tilbage til Peter Jensens første avlshoppe Siska.
– De fleste af afkommene er nært beslægtede med Grand Prix-hesten Weltliebe, der blandt andet under Nanna Skodborg Merrald havde stor succes på både danske og internationale dressurbaner. Vi ser frem til auktionen, for der er virkelig nogle fine heste imellem, fortæller Charlotte Schreiber fra Campen Auktioner.
– Vi opfordrer alle interesserede købere til at komme til eftersyn på hestene. Er man interesseret i at se hestene ”live”, inden man byder på netauktionen, så kan dette aftales.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Topheste til dygtige ryttere og avlere
Peter Jensen har igennem årene opdrættet mange heste. Det er heste, som nu er spredt verden over, og flere konkurrerer på et højt niveau.
– Der kommer 12 gode heste med på netauktion hos Campen Auktioner. Blandt andet den smukke avlshoppe Skikkilds Adele af Skovens Rafael. Derudover kommer der flere gode ungheste, som har et stort potentiale. fortæller Signe Møllenberg, en af arvingerne efter Peter Jensen. Hun fortsætter: – Det er vigtigt for alle arvinger, at Peters sidste heste kommer ud til nogle dygtige ryttere og avlere, hvor de bliver behandlet godt, så vi kan følge dem på stævnebanerne i de næste mange år.

Copyright Ridehesten.com
Skikkilds Feline ved Katrinelunds følchampionat. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard.

Praktisk information om auktionen
Auktionen slutter søndag den 14. marts kl. 19.30.
Dyrlæge Niels Guus Andersen har stået for dyrlægeundersøgelserne og har man spørgsmål til disse kan man kontakte ham for yderligere information på 23620505.
Foto og video af hestene på auktionen er leveret af familien til Peter Jensen. Dette og alt andet relevant information om auktionen kan findes her. Her kan man også finde dyrlægeattester på alle hestene.
Er man interesseret i at se hestene ”live”, inden man byder, kan dette aftales med Charlotte Schreiber på tlf. 23 39 95 96 eller horses@campenauktioner.dk. Har man andre spørgsmål til auktionen, så kan man også henvende sig her.
Auktionen kan findes på Campen Auktioners hjemmeside.

Mille Albinus Hjermitslev

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Mille Albinus Hjermitslev