Betina Jæger Jensen fylder 50 år

15-05-2024 17:07

Et velkendt ansigt i hesteverdenen fylder i dag rundt, da dressurrytter og sidste års guldvinder ved UVM, Betina Jæger, kan fejre sin 50-års fødselsdag

Copyright Ridehesten.com
Betina Jæger Jensen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

På en flot solskinsdag fylder den danske dressurrytter Betina Jæger Jensen i dag 50 år. Med en imponerende karriere har Betina gennem årene opnået mange flotte resultater i både ind- og udland, men 2023 må have været et af de mest succesfulde år, da det bød på mange sejre, bl.a. med hingstene Kremlin MD og Rosebank VH samt DV-hoppen Quinn G., med hvilken hun vandt UVM-guld for 5-års heste i Ermelo.

Betina begyndte sin ridekarriere i en ung alder og har arbejdet for flere kendte stutterier, blandt andet Detlev Saul i Tyskland, og hun opnåede sin første internationale succes med hestene Mercedes Marco og Hilary Clinton

Copyright Ridehesten.com
Betina Jæger Jensen og Franklin. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

I slutningen af 2014 blev Betina ansat hos Helgstrand Dressage, hvor hun arbejdede i næsten ti år. Her red hun mange topheste, såsom Belstaff, Franklin, Skovens Tzarina og Springbank II.

I starten af dette år besluttede Betina at blive selvstændig efter ni år hos Helgstrand Dressage. Hun driver nu forretningen Jæger Performance på hjemmeadressen i Tylstrup ved Brønderslev, hvor hun også underviser andre ryttere, herunder sin datter Filippa, som følger i sin mors fodspor ved at være en del af bruttogruppen for ponyryttere i dressur.

Ridehesten ønsker Betina Jæger stort tillykke med de 50 år. 

Copyright Ridehesten.com
Betina Jæger Jensen og Quinn G. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner