Bettina Jæger og Zancor vandt Blue Hors unghestechampionatet

12-03-2017 13:49

Jytte Lemkow

Tre afdelinger skulle der til, førend hingsten Zancor e. Blue Hors Zack/Solos Landwind ejet af Helglstrand Dressage og Nobel Food Holding ApS, kunne kalde sig bedste femårshest 2017

Nyheden fortsætter efter annoncen

Afgørelsen faldt efter at testrytteren, tyske Dorothee Schneider, her til morgen afprøvede de sidste 15 unge heste, hvor iblandt de hidtil seks bedst placerede heste befandt sig. Vejen til sejren, som blev med 884 point, var ikke helt lige for Zancor, som af Dorothee ”kun” opnåede 8,5 i ridelighed og 9 i kapacitet, hvilket kun var tredje bedste karakterer hos hende. Hun roste ellers alle dens tre gangarter og dens lethed på tøjlen, men ønskede at den svarede lidt bedre på hendes fremaddrivende hjælpere, men hun undskyldte den med, at den virkede træt. Der undslap ellers Dorothee et wauw da hun satte hingsten i galop pga. dens mægtige galopbevægelse. Under egen rytter i FEI’s femårsprogram havde Zancor klart taget føringen.

Den hest som Dorothee gav de højeste karakterer, nemlig 9,0 i ridelighed og 9,5 i kapacitet, og som placerede sig som nr. to med 881point, var hingsten Atterupgaards Botticelli e. Benetton Dream /Caprimond opdrættet og ejet af Atterupgård. Hos den roste Dorothee bl.a. den dejlige smidige fornemmelse og arbejdslyst den gav hende, og den lethed med hvilken den gik til biddet.

På tredjepladsen og stadig med små marginaler fulgte hoppen Lærke Stensvang e. Blue Hors Zack/ Blue Hors Don Schufro, opdrættet af Lene Schmidt Fræhr og Egon Fræhr, og ejet af Klaus Munkedal, redet af Sanne Henningsen. Den opnåede samlet 878 point, og fik af Dorothee to nitaller for henholdsvis ridelighed og kapacitet. Og blev udråbt til Unghestechampionatets "gladest hest" - en pris der uddeles af Hestens Værn til den hest, som testrytteren finder er den mest veltilpassede. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sikken sejr for Blue Hors Zack både at være far til vinderen og den tredjeplacerede i dette års unghestechampionat. I alt stod der Blue Hors som fornavn til 12 af klassens oprindelige 32 startende heste. Imponerende. 

 

Se det fulde resultat her

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen