FEI har godkendt proportioner for Herning

03-01-2026 10:02

Et af årets helt store højdepunkter for hesteentusiaster er Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning nærmer sig stille og roligt, og nu kan rytterne tilmeldes til de internationale dressurkonkurrencer på FEI's hjemmeside

Copyright Ridehesten.com
FEI har godkendt proportionerne for de internationale dressurklasser til Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning. Her ses Nanna Skodborg Merrald fra sidste års stævne. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Ulsø
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dansk Varmblods Hingstekåring i MCH Messecenter Herning med internationale spring- og dressurklasser er nu åben for tilmelding til dressurklasserne. Det store event i Herning løber af stablen i uge 10 fra den 4.-8. marts nærmer sig langsomt, og nu har FEI, det internationale rideforbund, godkendt proportionerne for dressurklasserne. 

Publikum kan se frem til både at se danske og internationale topnavne i klasser som blandt andet Ecco Five Star Dressage, der afvikles med Nordentoft CDI5* Grand Prix fredag og Ecco CDI5* Grand Prix kür lørdag inde i Jyske Bank Boxen, der er kendt for altid at danne en helt særlig ramme for både ryttere og publikum. 

Derudover har rytterne mulighed for at starte i den 3-stjernede Helgstrand Dressage, som er fordelt på Grand Prix-klassen fredag og Grand Prix Special søndag, som også begge afvikles i Jyske Bank Boxen. 

For de kommende stjerner og yngre talenter afvikles lille tur inde i Krafft Arena M torsdag med Statera CDI1* Prix St. Georges og lørdag med Stutteri Evo CDI1* Intermediaire I. 

Copyright Ridehesten.com
Jyske Bank Boxen danner rammen om flere af de internationale dressurklasser. Foto: Ridehesten.com/ Jørgen Bak Rasmussen

Topdommere samles i Herning
Flere af de dommere, der skal dømme World Equestrian Games, altså verdensmesterskaberne, i tyske Aachen til sommer, samles ligeledes i Herning til hingstekåringen i marts. Det er igen den erfarne og danske OL-dommer Susanne Baarup, der er præsident for ground jury i Herning.

Hun får selskab af nogle særdeles kompetente og erfarne dommere, hvoraf flere af dem er tidligere og akutelle VM-dommere. Én af dem er blandt andet danske Kurt Christensen, som blandt andet har dømt ponyrytternes EM i 2025 samt UVM i 2025. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Derudover samles en del internationale VM-dommere, herunder finske Maria Colliander, tyske Ulrike Nivelle, østrigske Alice Schwab. Disse VM-dommere suppleres af engelske Isobel Wessels, svenske Pia Fälth og hollandske Patricia Wolters

Det er også en stærk stab af erfarne stewards, der samles i Herning anført af svenske Maria Hernek og danske Per W. Nielsen, som er ansvarlig for gruppen af dressurstewards. 

Copyright Ridehesten.com
Danske Susanne Baarup er præsident for ground jury. Foto: Ridehesten.com/ Jørgen Bak Rasmussen

Se proportionerne her. 

Se programmet for hingstekåringen her. 

Køb billetter her. 

/Dansk Varmblod. 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen