Blog: Efterskole livet - To heste med på skole

24-02-2018 08:02

Michelle Tovgaard

Mange unge ryttere drømmer om et år på efterskole, og for nogle er det en oplevelse de deler med deres helt egen hest, men hvordan er det at have hele to heste med på efterskole?

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen



Jeg har været så heldig at få lov til at have to heste med på efterskole, men med to heste følger der både nogle gode ting med, men det kræver også man ofre noget.

De fleste på Tronsø har 1 hest med, dog er der nogle stykker som har 2 heste, og to piger som har 3 heste med.
På skolen klarer vi alt med hestene selv, på nær fodringer - af både grovfoder og fuldfoder. Alligevel går hverdagen rigtig hurtigt, og med to heste går det lynhurtigt.

Vi står selv for at lukke hestene ud og ind fra folden. Jeg har valgt, at mine skal gå sammen på enefold. På det punkt er det klart en fordel at have to med, for så står de aldrig alene, og man kan 100% selv bestemme, hvad tid og hvor længe ens heste skal være ude.

Copyright Ridehesten.com

To heste tager tid
For de fleste lyder det helt fantastisk at have to heste med, og i mange tilfælde er det også helt vildt fedt, men to heste tager tid.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Derfor er det ofte, at timerne bliver lagt i stalden, i stedet for i det sociale. Før jul havde vi alle på Tronsø den følelse, at sammenholdet i stalden var fint. Alle snakkede med alle, men idet vi gik fra stalden over til skolen ændrede det sig. Ofte gik vi bare hver til sit, og alle snakkede om at fællesskabet skulle have et skub.

Især med to heste har det været svært at finde overskuddet til at tage del i det sociale – i og med, at jeg var i stalden fra jeg fik fri fra skole, og indtil omkring kl. 21.00. Og hvis jeg havde staldvagt så var klokken 22.00 inden jeg overhovedet kunne ramme sengen.
 

Copyright Ridehesten.com

 

Et socialt løft
Rundt omkring på værelserne om aftenen samles folk i mindre grupper – nogle render rundt og fjoller, mens andre sidder og har en hyggelig stund. Personligt er jeg ofte udkørt, når jeg kommer op fra stalden, så jeg bruger tiden på lidt ”mig-tid”.
Inden jeg tog på efterskole, brugte jeg utallige timer alene på mit værelse om aftenen, fx så en film eller snakkede med en veninde, men på en efterskole er det altid et menneske i syne. Hvis man har brug for lidt alene tid, så skal man være snu, for væggene er tynde. Især væggene ud mod gangen, så hvis nogen kommer løbende og råber, så kan jeg godt love jer for, at i vågner fra jeres ellers så dejlige lur.

Her de seneste uger er overskuddet dog kommet tilbage, og det sociale har fået et ordentlig løft. Så jeg ser virkelig frem til de kommende måneder, som jeg er sikker på bliver helt fantastiske.

Mere erfaring og masser af hjælpsomhed
Det giver rigtig mange glæder at have to heste med, jeg får dobbelt så mange erfaringer, og jeg har personligt udviklet mig helt vild med mine to heste. Selvom det er hårdt, så er alle de andre elever supersøde til at hjælpe med at lukke heste ud eller trække ind – og de vil også hjertens gerne hjælpe med en ridetur, hvis tiden er knap.

Hjælpsomhed er faktisk en god beskrivelse af de fleste elever. Selvom jeg bruger rigtig mange timer i stalden med mine heste, mens andre bruger knap så mange – så er de stadig rigtig søde til at hjælpe mig, selvom jeg ikke selv har mulighed for at gøre gengæld lige så ofte. Dog betyder det også, at jeg bliver nød til at passe nogle af de andres heste i weekenden, hvis jeg selv gerne vil hjælp en weekend, og dermed får brug for andre til at passe mine to heste. Så en weekend på skolen er ekstra travlt, og en del heste skal trækkes ind og ud – så jeg kan ikke helt tage en afslappet weekend på samme måde som andre.

Info

Om JUNIOR blogger Michelle Tovgaard

Jeg er en 16 årig pige ved navn Michelle Tovgaard. Jeg bor i Vejle, men går pt på tronsø skolen sammen med mine to heste, som går MB i spring. Igennem denne blog vil jeg beskrive livet på efterskole med hestene, og alle vennerne.
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen