Lars Mars. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Det er blevet til mange forskellige indlæg, om hvad rytteren kan gøre for at hjælpe sig selv og dermed gøre mange ting lettere for både rytteren og ponyen/hesten.

Selvom det er seks år siden, jeg skrev mit første indlæg, er emnerne stadig lige så aktuelle og vigtige. Vi sætter typisk bare hjernen på autopilot og gør det samme, også selvom det måske ikke er godt eller udviklende for os. Derfor er det stadig de samme mentale og fysiske udfordringer, vi bøvler med – og der er faktisk kun kommet flere områder til, der kan sætte vores hjerne og krop under pres. 

Derfor giver det bare så god mening, at rytteren og ”mennesket inde i rytteren” er opmærksom på sig selv, og hvordan vores hjerne og krop fungerer.

Jeg er drevet af glæden ved at formidle og informere om muligheder, der kan hjælpe sportsudøvere, både mht. håndtering af eventuelle udfordringer, der kan hæmme udvikling, præstation og glæden, til at styrke og bygge på udøverens kompetencer til at kunne fastholde et eksisterende højt niveau eller til at opbygge nye kompetencer til at nå næste niveau.

Mit mål med mine blogindlæg og artikler er at skabe opmærksomhed på alle de områder og detaljer, hvor rytteren kan optimere på sig selv, både mht. mentale, fysiske samt optimerende områder – til stor fordel for både rytter og ponyen/hesten.

Mit fokus er på hele mennesket, altså både rytteren og ”mennesket inde i rytteren”
Gennem mange år har jeg opbygget en bred vifte af faglige kompetencer, både fra faglige undersøgelser fra forskere og fra videnskaben samt erfaringer fra alle dem, som jeg har arbejdet med/hjulpet, og fra mine egne sportslige erfaringer og kompetencer. Det har givet mig en bred vifte af viden og muligheder, som jeg vejleder, informerer og hjælper ud fra.

Efter min mening er et af de vigtigste områder for sportsudøver, at man har forståelse for, at det hele hænger sammen og har en stor betydning for hinanden.

Vores nervebanesystem
Vores nervebaner forbinder hjernen med kroppen og har en stor påvirkning på hinanden. Det vil sige, at hvis vores hjerne tænker lidt negativt eller lettere bliver irriteret/frustreret, så vil det automatisk også påvirke kroppen, fordi hjernen går i alarmberedskab og dermed udsender kroppen adrenalin som et stresshormon. Det vil påvirke bevægeligheden, som så vil kunne påvirke signalerne til ponyen/hesten.

På samme måde påvirkes hjernen, hvis der er ubalancer i kroppen. F.eks. hvis vi er trætte, eller hvis der er ophobet lidt for meget stresshormon, fordi vi har haft lidt for travlt eller for meget at tænke på i en periode, eller hvis der er fysiske ubalancer, som der skal kompenseres for. Det påvirker hjernen til at gøre os i tvivl, om vi er klar til det, som vi skal i gang med.

Det er altså rigtig godt at have forståelse for, at det hele hænger sammen og har en stor betydning for hinanden, så man ikke kun quickfixer, men i stedet screener for områder, der kan optimeres på, eller områder, man med fordel kan søge hjælp til at få håndteret – til stor fordel for både rytteren og ponyen/hesten.

Inden jeg startede på bloggen i 2019, havde jeg skrevet artikler i magasinet Ridehesten i to år. Min første artikel blev bragt i juni-udgaven 2017, og emnet var ”Husk fokus på rytteren” samt ”Fysisk træning optimerer ridningen”.  Det er altså blevet til otte år indtil videre her på Ridehesten.

I over 16 år har jeg professionelt hjulpet sportsudøvere fra mange forskellige sportsgrene. Det har givet mig gode erfaringer, som jeg bruger på tværs af sportsgrene, og dermed også har et godt overblik over forskellige tendenser, der både har påvirket mennesket og sportsudøveren.

Der er over tid opstået mange nye påvirkninger på vores hjerne og krop, både bevidst og ubevidst, og de kan både være selvskabt eller opstået fra omverdenen – bl.a.:

• Perfekthedskulturen: Der er stor fokus på ”fejl” og noget ”knap så godt” – i forhold til at have fokus på alt det, som man kan.
• Præstationskulturen: Der er stort fokus på resultater og præstationer – i forhold til f.eks. glæden ved at ride.
• Mobiltelefonen: Telefonen stjæler meget tid, som kunne være blevet brugt til bl.a. fordybelse, evaluering, at finde løsninger, hvis noget ikke lige går som ønsket – og fokus på alt det, der går godt.
• Mange unge vokser op i en ”Alle kan, hvad de vil”-kultur: Det er på den ene side rigtig godt at få skabt en god selvtillid. Udfordringen er bare, at hvis de mentale kompetencer ikke følger med udviklingen, kan man på et tidspunkt blive sårbar, når niveauet bliver højere.

Ryttervelfærd
Der er meget fokus på hestevelfærd, og det burde jo være en selvfølge, men det område har jeg ikke kompetencer til at udtale mig om. Jeg koncentrerer mig kun om rytteren og ”mennesket inde i rytteren”.

Som jeg ser det glemmer rigtig mange ryttere, trænere og forældre at fokusere på, hvordan ”mennesket inde i rytteren” har det. Er rytteren f.eks. træt, har meget, der fylder i hovedet, realistiske/urealistiske ambitioner og forventninger, hvordan afsluttes en træning, hvordan håndteres udfordringer o.l. Det kan være et kæmpe indre og ydre pres for rytteren og ”mennesket inde i rytteren” samtidig med at skulle håndtere ponyen/hesten.

Glæde og ros kommer typisk kun, når det går ekstra godt til træning, eller hvis der er ekstra gode resultater. Vi glemmer tit at glæde os over alt det, der går ok.

Vores hjerne skaber ro og overblik, når vi har en positiv tilgang til det, som vi skal i gang med og gør. Hvorimod en frygt for eller et håb om, at man ikke laver ”fejl”, skaber en stor stresspåvirkning i både hjerne og krop. Der opstår lettere irritationer og frustrationer, som kan være udadreagerende og ubevidst gå ud over ponyen/hesten. Så jo mere ”mennesket inde i rytteren” trives, jo bedre kan rytteren hjælpe sig selv og ponyen/hesten.

Hjælp hjernen ind på den bedste vej – med nogle af de stærkeste påvirkninger:

1. Ros dig selv – også for de helt almindelige situationer, som ”bare” er normalen: Fordelene ved at rose sig selv er at skabe noget tryghed og god viden, som vi konstant kan vende tilbage til – hvis hjernen kommer i tvivl.
2. Smil – også selvom du laver en lille fejl: Det er både et mentalt og psykisk parameter, som hjælper hjernen til at undgå at blive fanget af følelser, men at det jo bare er normalt, at der kan opstå fejl, når man dyrker sport.
3. Konstant fokus på alt det, som du kan: Det skaber ro og tryghed, når vi tænker på vores kompetencer – på samme måde som ved ”ros dig selv” – i stedet for at fokusere på ”det, der kan være svært”.
4. Glæden – ved ridningen og glæden ved at øve sig for at lære og dygtiggøre sig: Glæde skaber tryghed i hjernen. Når vi føler, at noget er spændende, kan vi bedre acceptere eventuelle ”fejl” og at glæde os over at finde løsninger på dem.

Rigtig god fornøjelse med din optimering – til stor fordel for dig selv og ponyen/hesten
Blog nr. 101 kommer til at handle om ”Overtænkning og tankemylder”.

Du kan med fordel også læse tidligere blogindlæg:

• Hvis vi konstant har lidt for travlt – bragt 8/2-25
• Tænk på helheden og optimering – bragt 7/12-24

Du kan læse meget mere om mine forslag til optimering af rytteren og hjælp til mental sundhed samt optimering til sund udvikling og præstation:

På min blog på Ridehesten.com

På min hjemmeside: www.rytteroptimering.dk

Med sportslig hilsen

Lars Mars
Mental og fysisk træner samt optimering