Børn kom i vejen for fjerde sejr

05-06-2006 00:00

Da Andreas Helgstrand og Martine gik ind i deres skridt i dagens Grand Prix Special løb en flok børn larmende afsted bag dommertårnet - det fik Martine til at gå i stå, spænde, løfte hovedet og stirre efter flokken der hujede forbi. Resultatet blev et 4-tal for skridt, og da der også indløb fejl i begge changementsserier kunne selv ikke Martines fantastiske passage og piaffer sende parret op på forstepladsen. Den tog Isabell Werth og Warum Nicht sig af. Andreas Helgstrand var super tilfreds med sin gode weekend og gav Martines manglende rutine skylden for resultatet i Specialen. Martine fik 73,56% mod Werths 74,56% Lone Jørgensen og Ludewig G kom godt igen i dagens Special efter en mindre god indsats i gårsdagens Grand Prix med 69,92% red de sig ind på 4. pladsen. Fie Skarsø og Münchhaussen, der i går red op til deres aller bedste var i dag ikke helt på toppen, og der indløb fejl i begge changementsserier. Med 64% sluttede de på 11. pladsen.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen