Bortløben hest reddet af helikopter

07-04-2024 07:31

I sidste weekend måtte en opsigtsvækkende redningsaktion igangsættes, da en hest var løbet væk og efterfølgende kommet til at sidde fast i noget mudder nær Santa Ana River

Copyright Ridehesten.com
I sidste weekend måtte en helikopter komme en hest til undsætning, efter at den var løbet bort og endt nær flodområdet ved Santa Ana River i Californien. Foto: Adobe Stock
Nyheden fortsætter efter annoncen

I sidste weekend måtte en bortløben hest i Californien reddes op af en helikopter, da den var blevet fanget i mudderet nær en flod. 

Hesten var løbet bort under en ridetur i naturen, hvor to ryttere havde redet afsted. Hestene blev skræmt undervejs og var derefter løbet bort, hvorefter den ene hest, Conquistador, endte ved Santa Ana River. 

Den ene hest var i første omgang blevet væk, og en indsatsstyrke blev derfor sat i gang med en større eftersøgning.

Hesten blev fundet ved Santa Ana River, hvor den sad fast i mudderet. Det blev derfor nødvendigt at få en helikopter til at hjælpe hesten i sikkerhed. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hesten blev bedøvet, fik bind for øjnene og  blev spændt fast i seler og udstyr, hvorefter den blev løftet væk fra flodområdet af helikopteren.

Både hest og rytter var ikke kommet noget til under ulykken, og Conquistador har det trods den vilde oplevelse godt. 

Se video af den opsigtsvækkende redningsaktion her: 

Kilde: Ekstra Bladet, USA Today

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen