C-klasser i Fredericia i weekenden

19-03-2012 16:07

Signe Wiese

Ved weekendens landsstævne i springning hos Fredericia Rideklub, er der nu muligt at starte to distriktsklasser - med flotte præmier til den samlede vinder
Copyright Ridehesten.com
Der bliver travlhed i ridehallen hos Fredericia Rideklub i de kommende weekender. (Foto: Ridehesten.com)

I den kommende weekend afholder Fredercia Rideklub landsstævne i springning, hvor der bl.a. bliver afviklet de danske indendørsmesterskaber for seniorryttere, ungryttere, juniorryttere og childrenryttere. Stævnet starter torsdag den 22. marts og løber til søndag den 26. marts. Som noget nyt vil det nu være muligt at tilmelde sig to distriksstævne-klasser. Begge klasser er LA-klasser, og den ene afvikles torsdag eftermiddag, mens den anden klasse afvikels lørdag morgen. Den samlede vinder af disse to klasser vil få gratis opstaldning og gratis starter til en hest, når Fredericia Rideklub er vært for L/M Danmarks Cup-stævnet i weekenden den 29. marts - 1. april. Der tilmeldes til de to distriktsklasser på mail: fredericiarideklub@hotmail.com Ved weekendens landsstævne og DRF-mesterskaber bliver der afholdt auktion, hvor det bl.a. bliver muligt at byde på bedækninger fra Schou & Skouboes hingste, og fra Stald Bøgegårdens fløjhingste Dicapo, og nu er et nyt emne blevet tilføjet auktionen; et spring fra Dansk Springdesign. Få mere info om stævnet via links til højre.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen