C-stævne i Ballerup

07-02-2010 12:07

Stine Gertsen

I denne weekend går det løs i Ballerup, hvor der bliver afholdt C-stævne i springning for heste. Ridehesten var på plads på banen igår. Se gårsdagens resultater her.

Dagens første klasse, LC, blev vundet af Cecilie Børgesen på Déesse. Efter en flot fejlfri hovederunde gav ekvipagen den gas i omspringningen og endte med den flotte tid på 31,62 sek. Lige i hælene på dem og på 2. pladsen kom Engvanggårds Waldisére Cup med Susanne Johansen i sadlen. De havde tiden 31,79. Vindern af dagens LB2** blev Nicklas Demant Hemmingsen på Orchidee 140. Med en tid på 28,30 sek., var ekvipagen mere end to sekunder hurtigere end klassens nr. 2, Mille Bisgaard på Marsala Piana. Ca. 47 ekvipager stillede til start i LA2**, men det var Maria Grunnet Sørensen og First Flower, som løb med sejren. Efter en flot præstation og en hurtig runde, krydsede de målstregen i tiden 51,81 sek. Shane Carey havde to heste med til start i dagens sidste klasse, MB2**, og løb med både 1. og 2. pladsen. Den hurtigste tid red han på Claville’s Complete med 27,31 sek. og den anden hurtigste på Clintstoné med 27,34 sek. Se resten af stævnets resultater på klubbens hjemmeside: www.balleruprideklub.dk

Se billederne fra stævnet her på siden fra på tirsdag!

Christine Krogh Frausing

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Christine Krogh Frausing