Carina og Danse i internationalt comeback

14-09-2025 16:24

Carina Cassøe Krüth er i denne weekend til start i Polen ved World Cup-stævnet i Wierzbna Bialy Las. Her har hun for første gang længe sin VM-makker Heiline's Danciera med til start, og sammen har de redet to andenpladser hjem

Copyright Ridehesten.com
Carina Cassøe Krüth og Heiline's Danciera har i denne weekend haft internationalt comeback i Polen med stor succes. Foto: Ridehesten.com/ Maria Lerche Mortensen

Carina Cassøe Krüth er én ud af de tre danskere, der i denne uge er draget til polske Wierzbna Bialy Las for at ride internationalt stævne. Alle tre danskere har leveret flotte præstationer, og både i går og i dag fulgte Cassøe Krüth altså trop, da hhun og Heiline's Danciera e. Fürstenball/ De Niro 6 (opdr. Stald Heiline) gjorde deres internationale comeback. 

I går, fredag, var Carina og Danse til start i Grand Prix'en, hvor hun indtil allersidste rytter lå i en suveræn førerposition. Her havde hun nemlig lagt sig lunt i svinget foran de resterende 18 ekvipager efter et flot program til 73,652%. Det var da også kun hjemmebane og OL-rytteren Sandra Sysojeva med Maxima Bella e. Millenium/ Christ 3, der formåede at ride sig foran danskeren - og kun med ganske få marginaler, nemlig 73,935%. Dermed blev det til en andenplads til Carina og Danse i deres første internationale start siden udelukkelsen. 

Copyright Ridehesten.com
Det er blevet til to topplaceringer til ekvipagen ved deres internationale comeback. Foto: Ridehesten.com/ Maria Lerche Mortensen

I dag var det så blevet tid til Grand Prix Kür, hvor Carina og Danse endnu en gang skulle på banen. I alt var 17 ekvipager til start i klassen, hvor det endnu en gang var de helt små marginaler, der gjorde forskellen. Carina Cassøe Krüth og Danse red sig nemlig ind på en suverænt flot andenplads med 77,175% efter en utrolig flot kür, mens gårsdagens vinder, Sandra Sysojeva endnu en gang tog sejren med 77,995% og altså under 1% fra Carina. 

De flotte resultater må siges at være et godkendt comeback for Carina Cassøe Krüth og Heiline's Danciera, der nu kan se frem til endnu flere store oplevelser på den internationale scene. 

Stævnets start- og resultatlister. 

Copyright Ridehesten.com
Carina Cassøe Krüth er for alvor tilbage på de internationale stævnebaner. Foto: Ridehesten.com/ Maria Lerche Mortensen
Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner