Thomas Bach Jensen
Cathrine Laudrup-Dufour fortæller i en story på Instagram her til aften, at Freestyle er i super form efter EM i Frankrig og derfor har hun og hendes team besluttet, at næsten konkurrence for ekvipagen bliver FEI World Cup-kvalifikationen den 17.-18. oktober i MCH Messecenter Herning.
World Cup-kvalifikationen i Herning er sæsonens absolut første World Cup-kvalifikation i den vesteuropæiske liga, og traditionen tro er det ikke blot en stor oplevelse at ride for rytterne at ride for det danske publikum, men det er også en stor oplevelse at være tilskuer til de danske ekvipagers toppræstationer på hjemmebane. Netop World Cup-kvalifikationen i Herning har Cathrine Laudrup-Dufour før vundet.
Ved FEI World Cup-kvalifikationen i Herning rides den indledende Grand Prix fredag den 17. oktober, som er præcist den dato, hvor den danske og internationale dressurverden for to år siden boblede over med en stor nyhed: Den 17. oktober 2023 blev det offentliggjort, at den dengang 14-årige hannoveranerhoppe Mount St John Freestyle e. Fidermark/ Donnerhall var kommet i stald hos Cathrine Laudrup-Dufour.
Sidenhen har parret vundet DM i både 2024 og 2025, ligesom de har været en del af det sølvvindende danske landshold ved OL 2024 i Paris og det bronzevindende danske landshold ved EM 2025 i Crozet, hvor det også blev til to individuelle EM-sølvmedaljer til parret.
Vil du sikre dig billetter til World Cup-kvalifikationen i Herning, så finder du her billetsalget.