Christmas Show i gang med fuld fart

10-12-2019 22:26

Annika Knudsen Lorentsen

Selvom mange starter stævnet ud med en opvarmningsklasse på den første stævne dag ved Basisbank Christmas Show, var der i stævnets første runde i Bronze Tour mulighed for at kvalificere sig til fredagens Speed Battle, hvis man da kunne ride rigtig stærkt

Copyright Ridehesten.com
Det lykkedes ikke for Frida Munk Lassen at kvalificerer sig til Speed Battle i dagens klasse, men hun red en flot sejr i hus med Neergaards Ci Ci Chanel. Foto: Ridehesten.com/Annika Knudsen Lorentsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Bare tre pladser var der på spil til fredagens Speed Battle finale blandt de i alt godt 200 ryttere der var til start i dagens tre Bronze-klasser. Og man skulle da også ride rigtig stærkt for at blive blandt de tre bedste sammenlagt. 

Sejren i den første klasse gik til Line Busk Heltborg, som med Ace og Beadeebell red en virkelig hurtig tid i 54.33 sekunder, og det blev også den hurtigste tid sammenlagt over de tre afdelinger, og dermed er hendes kvalifikation i hus til fredagens Speed Battle. 

Også vinderen i dagens anden klasse af Bronze Tour formåede at ride rigtig stærkt. Her var det Thomas Pihl Jensen med Medina, som red i tiden 54.39 sekunder. Det var dagens anden hurtigste tid i Bronze Tour, og dermed er også Thomas kvalificeret til på fredag. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dagens tredje afdeling blev vundet af Frida Munk Lassen med Neergaards Ci Ci Chanel i tiden 56.37 sekunder, hvilket desværre ikke var nok til at blive blandt de tre hurtigste sammenlagt. Den tredjehurtigste blev altså første klasses andenpladsn, nemlig Camilla Schierff med Toftegårdens Lilo, som red i tiden 54.56 sekunder. 

I morgen går de 20 bedste i Bronze Tour videre til fredagens Speed Battle, mens yderligere tre går videre torsdag. 

Her til aften er der redet Youngster Tour, og i morgen kan vi foruden Bronze Tour, se frem til både Sølv og Youngster Tour. 

Følg start- og resultatlister her. 

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen