Christoffer vandt B-finalen ved EM

20-07-2013 19:04

Signe Wiese

Ved EM for children-, junior- og ungryttere i Vejer de la Frontera i Spanien er der i dag blevet afviklet B-finaler for de ryttere, der ikke har opnået kvalifikationen til den individuelle finale - danske Christoffer Nerving Møllekær vandt juniorrytternes B-finale på Zidane 

Copyright Ridehesten.com
En glad Christoffer Nerving Møllekær på Zidane som vandt juniorrytternes B-finale ved EM i Spanien. (Foto: Hanne Arkil)

Der var 26 ekvipager til start i juniorrytternes B-finale, og bedst af alle var danske Christoffer Nerving Møllekær på den skimlede Zidane, som for nyligt også var Christoffers makker, da juniorlandsholdet vandt guld ved de nordiske mesterskaber.

9 ryttere red hovedrunde uden fejl, og red sig dermed i omspringning. Her var Christoffer både fejlfri og hurtig - tiden hed 43,09 sekunder, og det var nok til at sikre sejren.Også Stephanie Jørgensen og Rosina Mosebo var til start i klassen, og de red med 4 fejl i hovedrunden, og det rakte til en 13. plads.

I childrenrytternes B-finale var en enkelt dansker til start, nemlig Hannah Rich Kristiansen på Tadonia, og de red med 1 enkelt fejl i hovedrunden, og sluttede deres mesterskab på en 32. plads.

I ungrytternes B-finale var der ligeledes en enkelt dansk rytter til start - Julie Meiland Hansen og Coolman var fejlfri i både hovedrunden og omspringningen og sluttede på en 5. plads.

Følge konkurrencerne via live streaming HER

De danske landshold til EM i spanien udgøres af:

Ungryttere
Camilla Ernst/Diamond 4 Ever e. Diamant de Semilly, opdr. Carl Johan Krabbe
Julie Meiland Hansen/Coolman e. Colman
Kasper H. Hansen/Limbo 
Jessica Vinther Jensen/Valerie F.S. e. C-Indoctro
Martin Dinesen Neergaard/Zorland D

Juniorer
Emil Hallundbæk/Catoki e. Cambridge
Stephanie Jørgensen/Rosina Mosebo e. Rambo
Martin Knudsen/Lanusca e. Lancado
Christoffer Nerving Møllekær/Zidane
Frederikke Strøm/Zelini e. Carano

Children
Kaisa Aino Andersen/Lisalotta e. Lasino 
Anna Katrine Kolborg Johansen/Quattron e. Quattro B
Hannah Rich Kristiansen/Tadonia e. Leader M
Benedikte Rie Truelsen/Qunnie 
Anne Vindeløv/Aagaardens Elina e. Concorde

Program
Søndag 21. juli
08.00 - ca. 10.15 Children, indv. finale
11.30 - ca. 13.45 Junior, indv. finale
18.00 - ca. 20.15 Ungrytter, indv. finale

EM i springning for children-, junior- og ungryttere

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner