Dagens vindere på Blue Hors

29-11-2019 20:45

Camilla Tiefensee Schrøder

Blue Hors afholder denne weekend landsstævne i dressur med ECCO Cup-finaler. Inden det for alvor går løs i morgen, blev heste og ponyer varmet godt op i dagens indledende klasser. Læs her, hvem vinderne blev

Copyright Ridehesten.com
Josephine Kofod og Aurora vandt dagens PRT for kat. 2, inden de i morgen deltager i ECCO Cup-finalen for kat. 2. Her ses ekvipagen ved sidste års ECCO Cup-finale, som blev afviklet i Uggerhalne. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fredagens klasser er nu afviklet ved landsstævnet på Blue Hors i Randbøl, og vinderne er fundet.

Ponyrytterne varmede op til ECCO Cup-finalerne med PRT for henholdsvis kat. 1 og kat. 2. Det blev Johanne Kofod Jensen og Aurora A., som indtog førstepladsen i kat. 2 med 71.196 procent. Andenpladsen, med 69.701 procent, gik til Julie Dam Jensen på She Nett Højgaard, mens Olivia Bille Jensen og Pegasus kom på trejdepladsen med 68.889 procent.

Kat. 1 blev vundet af Sophia Obel, som allerede er godt i gang med Alexander Helgstrands tidligere EM-pony, Adriano B. Hun opnåede i dag en score på 75.299 procent med Adriano, som hun dog ikke starter ECCO Cup på i morgen. Det gør hun til gengæld på Contra, som hun i dag kom på andenpladsen med – med en score på 74.402 procent.
På tredjepladsen kom Nathalie Thomassen og Lykkehøjs Dream of Dornik med en score på 73.248 procent i klassen, hvor niveauet var ganske højt, og mange red et godt stykke over 70.

I Prix St. Georges var der flere DM-medaljevindere blandt de topplacerede. Sara Aagaard Hyrm på Skovborgs Romadinov e. Blue Hors Romanov/Mago XX (opdr. Esben Klinkby), som vandt bronze ved junior-DM i år, vandt klassen med en score på 71.053 procent. Og Sophia Ludvigsen, bronzevinder ved ungrytternes DM, kom på andenpladsen med 70.658 procent på Safari Klintgaard e. Sunny Boy/Blue Hors Don Schufro (opdr. Ulla Klokker Andersen og Rikke Munk).
Tredjepladsen gik til Bettina Laisbo, som opnåede 70.614 procent på Gørklintgårds Brody e. Sunny-Boy/Brentano (opdr. Jørgen Ravn), mens Laura J. Rasmussen, sølvvinder ved DM for ungryttere i år, kom på fjerdepladsen med 70.088 procent på Åtoftens Dornier e. De Noir/Rambo (opdr. Willy Hansen)

Nyheden fortsætter efter annoncen

Vinderen af Intermediare 2 blev hjemmebaneekvipagen Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Zick Flower e. Blue Hors Zack/Blue Hors Romanov (opdr. Andreas Gregersen), som opnåede 71.930 procent, og vinderen af MB1 blev juniorrytteren Maria Mejlgaard Jensen og Antango du Feuillard e. Ampére/Jazz (opdr. J.A. van Boven)

I morgen er den første runde af ECCO Cup-finalen på programmet for både pony-, junior-, ung- og U25-rytterne. Den anden og afgørende runde afvikles søndag, hvor der også vil være en fotograf fra Ridehesten til stede.

Se alle start- og resultatlisterne

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner