Danmark avancerede og Sverige er i front

24-08-2017 17:59

Britt Carlsen

EM i springning i Göteborg har udviklet sig til et særdeles seværdig og interessant mesterskab, hvor de svenske tilskuere har fået en drømmestart med Sverige i front

Copyright Ridehesten.com
Thomas Velin var sikker og fejlfri på forhindringerne i dag.

Thomas Velin viste i dag, at han har helt ret, da han efter den indledende tidsspringning udtalte, at Chopin ven het Moleneind er i topform. Quick Star-sønnen sprang helt ubesværet den store bane, som i dag har givet så mange problemer. Ikke en bom rørte parret undervejs, og blev noteret for to tidsfejl. 
Desvære for Søren Pedersen sad gårsdagens stop på muren fortsat i Tailormade Chaloubet, som var fejlfri til muren, men her stoppede så EM for parrets vedkommende. 
Også Thomas Sandgaards Amarone sprang banens to tredjedel med luft til bommene, og det så ud til, at kunne holde til mål. Desværre fik parret nedslag på indspringet, en stor oxer, i dobbeltspringet, og så faldt den sidste forhindring også. Netop den forhindring har i dag givet mange problemer, og været medvirkende årsag til at ændre på stillingen i mesterskabet. 
Andreas Schou havde på forhånd sagt, at Hazel BS e. Heartbeat ikke har så meget rutine på dette niveau, og hesten virkede også noget imponeret af den store bane i dag. Andreas fik redet hoppen gennem banen med 17 fejl. Det betyder, at Danmark slutter med 52,3 fejl på 14. pladsen, og avancerede dermed nogle pladser fra gårsdagens 17. plads. 

Copyright Ridehesten.com
Det er Peder Fredricson og H&M All In, som har lagt sig i spidsen af den individuelle konkurrence som afgøres på søndag.

Sverige i front
Belgien meldte sig ind i medaljekampen med fire flotte, fejlfrie runder i dag, og de er dermed på en foreløbig 4. plads. I den anden ende af top ti, på 10. pladsen ligger de ellers så succesfulde hollændere, som var heldige at komme ind i top ti efter Portugal kiksede. 

Schweiz lå efter tidsspringnigen på førstepladsen, men 13 fejl fra Nadja Peter Steiner satte Romain Duguet og Martin Fuchs under pres, men de leverede hhv. en runde med 1 og 0 fejl, og så var det op til guldvinderen fra London Steve Guerdat at holde Schweiz på førstepladsen, men det kom ikke til at ske hans svenske hoppe tog en bom for det svenske team, der dermed rykkede op på førstepladsen.
Henrik von Eckermann havde problemer med Mary Lou på vandet i tidsspringningen, men de kom stærkt tilbage med en enkelt tidsfejl for Sverige i dag. Marlin Baryard-Johnsson og H&M Cue Channa gjorde sit for Sverige med endnu et fejlfrit ridt, og Douglas Lindelöw kæmpede hele vejen rundt for nullet, men på den sidste forhindring kunne han ikke længere trylle sammen med Zacramento 

Irland på bronzekurs
En 0-runde fra Shane Sweetnam og Cian O'Connor samt fire fejl til Denis Lynch (på den sidste forhindring) opvejede  diskvalifikationen af Bertram Allen. Det 22-årige stortalent bragede ned i en oxer med Hector van d'Abdijhoeve og Bertram blev slynget op af sadlen og ned af siden på hesten. Han kunne heldigvis selv gå fra banen. 

Glade svenskere- Det var en fantastisk følelse at være med til at bringe Sverige i front i dag, og jeg er personlig glad for min 0-runde. Det var en velbygget bane, ikke ekstrem stor, men med nogle tekniske linjer, og så var tiden også en faktor. Det er en balance at få hesten til at springe rundt og afslappet og samtidig holde sig indenfor tiden, det lykkedes i dag, sagde Peder Fredricson, som individuelt har lagt sig i spidsen med 0 fejl. Han følges tæt af Tysklands Marcus Ehning/Pret A Tout med 0,59 fejl, og med Luciana Diniz, Kevin Staut på de følgende pladser, alle med under en fejl på kontoen. 

Landstræner Lars Nørgaard Pedersen: ”Vi vidste, det ville blive svært, og at konkurrencen ville være benhård. Vores ryttere har alle erfaringen til at kunne være med på det her niveau, men for at være med, skal hestematerialet også være i absolut verdensklasse, og der er vores danske heste ikke helt. Vi var allerede udfordret efter runden onsdag, men vi red vores chance, og rytterne har alle vist en god indstilling til opgaven. Ny krydser vi bare fingre for, at Sandgaard gør det godt i morgen,” udtalte han til Dansk Ride Forbund.

De 10 bedste hold (baseret på holdenes tre bedste resultater fra tirsdag og onsdag) går videre til holdfinalen fredag, der igen springes på en 1,60 m høj bane, hvor fejlene er afgørende. Holdfinalen er også åben for ryttere, der individuelt er i top 50, såfremt de ikke er kommet videre med deres hold. Herefter uddeles holdmedaljerne til de hold, der samlet har færrest fejl efter alle tre runder (tre bedste resultater tæller). Søndag er de individuelle medaljer på spil, og det er de 25 bedste fra de foregående runder, der får lov at være med i finalens første runde. Herfra går de samlet 12 bedste videre til 2. og sidste finalerunde, hvor medaljerne afgøres. Begge finalerunder springes på en 1,60 m høj bane.

Copyright Ridehesten.com
Thomas Sandgaard fik desværre to nedslag sidst på banen med Amarone, men han er med videre til anden runde af Nations Cup i morgen aften, idet han indviduelt ligger i top 50.
Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen