Danmark har fået sølv

27-07-2017 19:37

Ved Europamesterskabet for ponyer i Kaposvár i Ungarn har de danske dressurekvipager netop sikret sølv til Danmark

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kristian Würtz Green med Lilo L og Sofie K. Hansen på Prince of Glory lagde stærkt ud i tirsdagens første halvdel af holdkonkurrencen. Deres flotte præstationer bragte Danmark på medaljekurs med udsigt til sølv. Onsdag red endnu en dansk rytter på banen, og der var spænding efter Sara Aagard Hyrm med Der Harlekin B også leverede et flot ridt, men kun fem ryttere fra den endelige afgørelse drev et voldsomt tordenvejr ind over banerne, og konkurrencen blev udskudt til torsdag.

Louise Fauerholm Christensen og Vegelins Goya leverede her til aften et særdeles flot resultat med 74,231% og dermed har de danske ryttere sikret sølv ved Europamesterskabet for ponyer med et samlet resultat på 217,744%.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sejren gik ikke helt uventet til de tyske ryttere med samlet 220.103%, mens englænderne tog bronze med 213,154%

Se alle resultaterne HER

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen