Danmarks største distriktstævne i fuld gang

10-05-2013 14:28

Morsø Rideklubs distrikststævne er hvert år et tilløbsstykke for mange af Danmarks dressur- og springryttere både til hest og pony

Torsdag morgen gik startskuddet til Danmarks største distriktstævne i Morsø Rideklub på Mors.

– Her er liv,  masser af mennesker og en meget intens stemning på stævnepladsen, fortæller Thomas Vogt Hansen, der er formand for Morsø Rideklub. 

Han fortæller til Ridehesten.com, at der er knap 2800 starter tilmeldt stævnet og at de fleste klasser ved det populære stævne er lukket for efteranmeldinger.

–  Vi har hvert år masser af gengangere på stævnepladsen og det gælder ikke kun rytterne men også tilskuere, der venter tilbage år efter år. For mange er vores stævne en årlig familieudflugt, hvor nogle er aktivt involveret i ridningen og andre som tilskuere, der måske også lige tager børnene med en tur på stranden eller på Jesper Hus, som ligger lige ved siden af. Alene vores rytterfest lørdag aften er jo et større tilløbstykke, forsikrer Thomas. Den har hvert år gæster, som kommer til Mors alene for festen, hvor live bandet Inside the Whale (to af bandets medlemmer er Lars og Troels Skjærbæk, der er brødre til berider Per Skjærbæk) spiller til midt på natten.

Følg med i nyhederne fra Morså her på Ridehesten.com hele weekenden og se resultaterne HER.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen