Dannebrog grundigt luftet i Belgien

16-11-2018 21:07

Et hav af unge danske ryttere er med deres ponyer og heste draget til Belgien, hvor de ved Sentower Park-stævnet  i Opglabbeek har fået Dannebrog til tops den ene gang efter den anden

Copyright Ridehesten.com
Clara Hallundbæk og Charinta.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dansk springsports ungdom er mødt talstærkt ved Sentower Park-stævnet  i Opglabbeek i Belgien, og lagde allerede torsdag godt ud med flere topplaceringer, hvor juniorrytter Alexander Godsk tog sig af flere tredjpladser, lige som de danske ponyryttere har taget godt for sig af placeringerne.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Dannebrog kom første gang til tops i dag i CSIU25 (145 cm), hvor Clara Hallundbæk og Charinta e.Chacco-Blue/ Carinue tog sejren, og Benedikte Rie Truelsen blev treer med Cassina Z e. Cassini I/ Voltaire. Ponyrytter Olivia Høyer fulgte op ved at vinde Showclass Ponies (90 cm) med Harefield Diego, og i samme klasse blev danske Selma Sofie Allerup treer med Haar's Princess Leia. Den danske dominans fortsatte med Nikoline Dresler og Chocalartos sejr i Sporthorses CSIP (125 cm). I CSIJ (135 cm) snuppede Alexander Godsk endnu en tredjeplads med sin 12-årige KWPN-hoppe e. Ukato/ Boreas.

Stævnets start- og resultatlister.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen