Dansk andenplads i CSI3* 145 cm

07-03-2024 22:49

Mille Albinus Hjermitslev

Det var lige ved og næsten for Theodor Linde, der dog måtte se sig slået af irske Diarmuid Howley i dagens største springklasse i 145 cm, hvor flere internationale topryttere var til start

Copyright Ridehesten.com
Diarmuid Howley og Be Aperle vandt dagens højeste springklasse. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dagens højeste springklasse ved Hingstekåring i Herning er blevet afviklet her til aften. 86 deltagere var til start i klassen, en 3-stjernet 145 cm.

De danske ryttere var kommet i et hårdt felt af internationale topryttere såsom Philipp Schulze Topphoff, Patrick Stühlmeyer, Douglas Lindelöw, Janne Frederikke Meyer-Zimmermann, Rolf Göran Bengtsson med flere. 

Copyright Ridehesten.com
Theodor Linde og Choppine du Bidou. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard

Den højestplacerede dansker var Theodor Linde med Choppine du Bidou e. Rock'N Roll Semilly/ Aiglon Rouge. Han red en fejlfri og lynhurtig omspringning, men måtte se sig slået af en irsk rytter. 

Vinderen af klassen blev irske Diarmuid Howley og Be Aperle VA e. Clarimo/ Concerto II. Howley, der har haft en god dag på kontoret, var ligeledes fejlfri på sin anden hest, der blev placeret som delt nummer fire. 

Copyright Ridehesten.com
Diarmuid Howley og Be Aperle. Foto: Ridehesten.com/Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Tredjepladsen gik til tyske Teike Carstensen og Greece 5 e. Mylord Carthago/ Quinar Z. Carstensen. Denne ekvipage har haft en god indendørs sæson og var blandt andet til start ved World Cup i Göteborg og Leipzig. 

Fjerdepladsen gik, udover til Howley, til svenske Rolf Göran Bengtsson og Caillan. Caillan er efter Bengtssons tidligere tophest Casall. 

Klassens resultat. 

Copyright Ridehesten.com
Teike Carstensen og Greece 5. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard

De 3-stjernede springklasser fortsætter fredag morgen med en klasse på 150 cm, hvor der er point til verdensranglisten på spil.

Start- og resultatlister. 

Copyright Ridehesten.com
Rolf Göran Bengtsson og Caillan. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard
Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen