Dansk dressurhest dyrest på tysk auktion

24-09-2017 18:09

En 6-årig DV-dressurhest blev dyreste ridehest på Klosterhof Medingens ridehesteauktion i Tyskland

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Under auktionsnavnet Amazing Boy fik den danskavlede dressurvallak Amazing Billy Boy F.S. e. Blue Hors Don Romantic/ Michellino/ Märchenprinz (opdr. Stine Ahm og Filip Ø. Kristensen, Grindsted) hammerslag på 250.000 euro (1,86 mio dkk) på Klosterhof Medingens ridehesteauktion.

Den 171 cm høje vallak beskrives i auktionskataloget som en hest, der besidder alt, hvad en Grand Prix-hest bør indeholde. Han er trukket på Richard Nielsens hoppestamme, der ligger bag mange succesfulde dressurheste som bl.a. også den regerende nordiske mester i Grand Prix dressur, Skovens Rafael.

Nyheden fortsætter efter annoncen

På Klosterhof Medingens følauktion blev dyreste føl, Buster Keaton e. Borsalino/ Fürst Wettin/ Quaterback, solgt til den danske EM-sølvvinder Anna Zibrandtsen for 56.000 euro (417.000 dkk).

Se auktionshestene HER.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen