Dansk hingsteshow i Sverige

04-05-2009 12:33
Avl
Tirsdag d. 5. maj drager Katrinelund samt Stutteri Priess til Hästak i Sverige for at deltage i deres hingsteshow

Den svenske hingstestation Hästak holder hingstefremvisning samt dressur og spring clinic med danske hingste og ryttere tirsdag den 5. maj kl. 19.00. Berider Per Skjærbæk står for dressur clinic med Lotte Skjærbæk og Skovens Rafæl e. Blue Hors Romanov. Hingsten har brilleret ved auktioner, kåringer og championater, og nu satses der på de internationale unghestechampionater. Ligeledes fra Danmark kommer dressurhingsten Weltjunge e. Weltmeyer, der vil blive kyndigt fremvist af Michæl Grønne Christensen. Clinic i springning vil blive forestået af Victoria Almgren og fra den danske hingstestation Katrinelund vil springhingstene Cabachon e. Casall og Crelido e. Calido I (samejet med Kristin Andresen) blive fremvist af norske Stein Endresen. Ved arrangementet vil der også blive fremvist afkom efter hingstene fra Katrinelund og fra den danske station Cajus, hvis hingste også forhandles hos Hästak. Katrinelund meddeler, at hingstene vil være hjemme igen onsdag for at passe deres beskelerjob. Se program på linket til Hästak til højre på denne side.

Links

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen