Dansk sejr i 6-års Falsterbo

13-07-2025 12:09

Annika Knudsen Lorentsen

Ved Falsterbo Horse Show har Christian Jansen og A.N. Carlton i dag sikret sig sejren i finalen for 6-års heste i den prestigefyldte Folksam Open-konkurrence

Copyright Ridehesten.com
Christian Jansen med A.N. Carlton. Foto: Ridehesten.com/Aviaja Vindum Hansen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det har været en god formiddag ved Falsterbo Horse Show i Sverige set med danske briller, for flere danske ekvipager har opnået flotte resultater i finalen i Folksam Open for 6-års heste. 

I alt var der 25 ekvipager til start i finalen, som har kvalificeret sig over to indledende konkurrencer tidligere på ugen. I blandt finaleekvipagerne var hele 10 danske ekvipager, og i sidste ende blev det til dansk sejr. 

Blandt dagens finaleekvipager red i syv fejlfrit i hovedrunden, og det var dermed blandt disse at vinderen skulle findes i en omspringning. Her viste Christian Jansen hvorfor han er kendt som en af Danmarks hurtigste ryttere, for i sadlen på den velspringende vallak A.N. Carlton e. Casall Sem/Carmargue (opdr. Anja og Niels Jørgen Nielsen) red han både hurtigt og fejlfrit, og sikrede sig sejren i konkurrencen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Anden-, tredje- og fjerdepladsen gik ikke til danske ryttere, men yderligere to danskere havde sikret sig en plads i omspringningen, men da de desværre fik fejl i omspringningen, måtte de nøjes med femte- og sjettepladsen. Femtepladsen tog Sarah Albus i sadlen på Colonargos Z e. Conthargos/Cartoon (opdr. Glen Nielsen), mens Sanne Amstrup sikrede sig sjettepladsen i sadlen på hest af egen avl. Hun red den velspringende I'm Mozzie A e. I'm Special de Muze/Cassinus Z (opdr. Helle Amstrup Krogsgaard og Sanne Amstrup). 

Endnu en dansker sikrede sig en plads i top-10 med én tidsfejl i hovedrunden. Her var det Thomas Kolborg Johansen med Syvhøjegårds Opus e. Syvhøjegårds Unforgetable S DWB/Carmargue (opdr. Niels Osterland). 

Resultat fra finalen. 

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen