Danske heste godt med i Florida

23-02-2015 16:54

Ikke en stævneweekend går der i Florida uden DV-heste i toppen af mange dressurklasser - og enkelte springklasser for den sags skyld

Adskillige DV-heste har igen i denne weekend brilleret ved stævnerne i Wellington, Florida. Mens My Lady e. Michellino/Ritterstern (opdr. Yvonne Lindholm) med Mikala Gundersen i sadlen vandt både Grand Prix og Grand Prix Kür, gjorde også flere andre DV-heste det godt. En af dem, som vi ikke har nævnt i weekendens nyheder, er bronzemedaljehoppe UNO Samantha e. Blue Hors Shepard/Donnerhall, der med sin rytter Sarah Daehnert vandt Prix St. Georges med hele 75,263%.

På springstadion gjorde 13-årige Vanilla e. Nabab de Reve/Clinton (opdr. Fam. Lund) igen krav på en topplacering. Med sin faste rytter Beezie Madden i sadlen blev det til en tredjeplads i en 150 cm klasse.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen