Danske heste på toppen i Frankrig

28-03-2011 13:30
Avl
Ved det trestjernede CDI Vidauban i Frankrig har flere DV-heste i weekenden klaret sig særdeles godt

I Grand Prix Kür sluttede det unge italienske håb, Valentina Truppa, på andenpladsen med 74,10% på den 14-årige DV-hest Chablis e. Castro/Leonardo II (opdr. Vivi og Morten Thomsen). Allerede i den indledende Grand Prix placerede ekvipagen sig på en andenplads med 68,79%. Engelske Carl Hester vandt begge klasser med den 11-årige westfaler Fernandez e. Florestan/Weinberg. I Grand Prix for Special og GPS var startfeltet domineret af danskfødte heste. I selve specialen blev norske Siril Heljesen nr. 4 med 68,98% på den blot 9-årige dansk bronzemedaljehoppe Dorina e. BH Don Schufro/Ragtime (opdr. Eigil Bugge Skjødt) og nr. 6 med 67,54% blev engelske Emile Faurie og 12-årige Elmegårdens Marquis e. Michellino/Lucky Light (opdr. Maria Schnoor), nr. 8 engelske Henriette Andersen og 14 år gamle Louis d'Or e. Heslegård Louis/Grandis (opdr. Kristian Olesen) med 66,44% og på en tiendeplads Michæl Eilberg med 66,00% på 16-årige Monet e. Michellino/Rarus (opdr. Per Vintersbølle) efterfulgt at østrigske Nora Mothwurf med 65,5% på endnu et af de mange succesfulde afkom efter Michellino, nemlig Milan mf. Manstein (opdr. Marie Hedegård Pedersen). Belgiske Johan Zagers red i den indledende Grand Prix til 65,15% på 12-årige Question de Liberté e. Quidam de Revel/Lagano (opdr. Allan og Per Blomgren) men opnåede desværre i specialen et langt mere beskedent resultat.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen