Danske ryttere varmer op til VM i Kronenberg

22-07-2022 09:06

Annika Knudsen Lorentsen

I denne uge er et lille håndfuld danske ryttere til start ved det internationale stævne i Kronenberg, heriblandt to af de ryttere der skal ride VM for Danmark. I går blev det til flere danske placeringer

Copyright Ridehesten.com
Andreas Schou med Darc de Lux. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som et led i forberedelserne til VM i Herning er både Andreas Schou og Emil Hallundbæk i denne uge til start i Kronenberg, hvor de har fået selskab af to andre danske ryttere, nemlig Tina Lund og Nicolas Pedersen

I går blev det til flere danske placeringer, og Andreas Schou red eksempelvis fejlfrit med en af de heste, han har mulighed for at vælge til det kommende VM. Det var i en 145 cm-klasse i sadlen på Darc de Lux e. Darco/ Contender (opdr. Morten Augustinus). Det sikrede ham en top-10 placering i klassen på trods af, at han valgte ikke at ride omspringningen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I samme klasse blev Emil Hallundbæk placerede med Casirus e. Casiro 3/ Landor S, mens han med Chaliso, som er den hest, han skal ride VM på, red en fejlfri runde i en 135 cm-klasse. 

Foruden førnævnte placeringer lykkedes det både Nicolas Pedersen, Andreas Schou og Tina Lund at ride sig til placeringer i nogle af gårsdagens mindre klasser. 

Start- og resultatlister.  

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen