Danske springryttere gør god figur

12-09-2022 09:38

Christine Krogh Frausing
Skribent

I går blev flere danskere placeret i toppen i de helt store klasser, ved de internationale springstævner 

Copyright Ridehesten.com
Clara Hallundbæk og Noortje van het Houterhof. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

En del danske springryttere har i sidste uge været til start ved internationale springstævner rundt omkring, og gjort god figur de fleste dage. I går var ikke en undtagelse, da det blev til flere flotte placeringer i de helt store klasser for rytterne. 

Blandt andet Clara Hallundbæk og den 9-årige Noortje van het Houterhof e. Emerald Van 'T Ruytershof/ Orland, der var til start i Samorin, Slovakiet, blev placeret som nr. 5 i en 145 cm Longines Ranking-klasse, da de havde leveret en flot fejlfri hovedrunde, efterfulgt af en omspringning, hvor der desværre sneg sig 4 fejl ind. 

I Paderborn, Tyskland, tog Lars Bak Andersen ligeledes en placering i en 145 cm klasse. Her var det med den 10-årige Ethene e. San Patrignano Corrado/ Cayado 3, at Lars sikrede sig 4. pladsen, efter at have leveret både hovedrunden og omspringningen fejlfrit. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I Opglabbeek, Belgien, blev det også til to danske placeringer i de større klasser. Zascha Nygaard Andreasen og 10-årige Lacalito 2 e.  Legolas 88/ Cancara nåede lige akkurat at tage en flot placering som nr. 13 i en 155 cm Longines Ranking-klasse. Det gjorde de efter at have redet med 4 fejl rundt på den udfordrende bane.

Ved samme stævne blev Laura Baaring Kjærgaard og 7-årige Obora's Laura e. Luidam/ Non Stop placeret i unghesteklassen, der for 7-års heste går i 135 cm. De leverede en fin og fejlfri hovedrunde og omspringning, der var nok til at sikre dem 7. pladsen. 

Start- og resultatlister.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen