Danske topresultater ved Sunshine Tour

12-03-2026 18:37

Annika Knudsen Lorentsen

I forbindelse med Sunshine Tour i Vejer de la Frontera, Spanien, har Laura Baaring Kjærgaard i dag sikret sig en topplacering i en 4-stjernet 135 cm-klasse, mens Karoline Sloth Kjær har vundet to klasser for 7-års heste.

Copyright Ridehesten.com
Karoline Sloth Kjær til start ved Bækgaarden Horse Festival 2024 med en anden hest. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Mange danskere er i denne uge til start ved forskellige internationale stævner i Spanien, og en af dem er Laura Baaring Kjærgaard, der rider ved Sunshine Tour i Andalucia, Vejer de la Frontera, Spanien. 

I dag startede hun stævnet godt med en flot andenplads i en 135 cm-klasse på 4-stjernet niveau. Til start i klassen var i alt 28 ekvipager, og i sadlen på den 9-årige hoppe Ariana Z e. Aganix du Seigneur leverede Laura det næsthurtigste fejlfrie ridt. Sejren blev sikret af spanske Ivan Serrano Saez.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Flere sejre til Karoline
Ved stævnet er Karoline Sloth Kjær ligeledes til start. I dag leverede hun først en fejlfri runde i sadlen på den bare 5-årige Balaria Z e. Balou du Rouet/Clinton, som er ejet og opdrættet af Glen Nielsen fra Riders Cup.

I 7-års klassen, som var opdelt i to, sikrede hun sig sejren i begge afdelinger. Den ene tog hun i sadlen på Lucky Woman JR e. Casall/Chaman, mens hun i sadlen på Lucky Girl JR e. Chaman/Con Air blev placeret som nr. 9 i den samme afdeling. I den anden afdeling tog hun sejren i sadlen på Lucky Madam e. Del Arko d'Henvet/Carry, og dermed var der to danske sejre i hus ved stævnet i dag.

Start- og resultatlister fra stævnet. 

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner