Danskere udtaget til NM i Sverige

07-09-2025 14:34

I næste uge løber Nordic Baltic Championship for militaryryttere af stablen i svenske Össjö. Her sender Danmark tre stærke hold afsted for både pony-, junior/ ung-, og seniorrytterne

Copyright Ridehesten.com
Der er nu sat navne på de ekvipager, der skal repræsentere Danmark ved de nordisk baltiske mesterskaber i military. Her ses Filippa Wagtmann med Follow Me Palija AA. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen

Tidligere på ugen offentliggjorde Dansk Ride Forbund hvilke ekvipager, der skal repræsentere Danmark ved Nordic Baltic Championships i military fra den 12.-14. september i Össjö, Sverige. Tre stærke hold i tre kategorier er blevet udtaget og tæller i alt 12 ekvipager fordelt ud på holdene. 

Træner for potentialegrupperne Jakob Binder Struck og holdleder Kerstin Dallmann har sammen udtaget rytterne, ligesom de vil være til stede og støtte rytterne under mesterskabet.

 Følgende ryttere er udtaget til at repræsentere Danmark for hold: 

Pony: 

  • Rebecca Holm Nielsen med AC-Star Quickie af Engvang
  • Maja-Sofie Venø Fenger med Connie Boy
  • Iben Fertner med Hesteklewa Melanie
  • Clara Hørby-Schow med Hesteklewa Be My Best Smokey

Junior- og ungryttere:

  • Dicte Gjetting med Amequ Torino
  • Liva Emilie Grubbe med Star Anise XX
  • Mette-Marie Broby Petersen med Cooley As Ice 
  • Sara Korsbæk Sørensen med Delilah

Senior:

  • Annika Andersen med Apollo Creed
  • Pia Refslund Elbo med Rodion
  • Filippa Wagtmann med Follow Me Palija AA
  • Zenta Vinther med Højbo's Zoe
Copyright Ridehesten.com
Rebecca Holm Nielsen med AC-Star Quickie af Engvang. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen

Nordic Baltic Championships (NBECH) er en international konkurrence, der samler ryttere fra syv lande: Danmark, Estland, Finland, Letland, Litauen, Norge og Sverige. Mesterskabet roterer mellem værtslandende, og i år finder military altså sted i Sverige. Sidste år var det Danmark, der var værter for stævnet, som blev afviklet hos Sportsrideklubben i Bernstorffsparken med stor succes. Denne gang skal vi heppe på danskerne i Sverige, som for alvor løber af stablen fra fredag den 12. september. 

Kilde: Dansk Ride Forbund. 

Anna Pørtner

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner